Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdagsliv. En gruppe såkladte husvagter deltager i en tovtrækningskonkurrence i 1942. Husvagternes opgave var blandt andet at tilse, at folk fulgte myndighedernes anvisninger.
Foto: Arkiv: Scanpix - gengivet i John T. Lauridsens bog 'Tidsbilleder. Danmark i Hitlers Europa'

Hverdagsliv. En gruppe såkladte husvagter deltager i en tovtrækningskonkurrence i 1942. Husvagternes opgave var blandt andet at tilse, at folk fulgte myndighedernes anvisninger.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dobbeltjubilæet for besættelsen og befrielsen i ord og billeder

I anledningen af jubilæet anmeldes 7 udvalgte bøger om 2. Verdenskrig.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Birkelund: 'Sabotør i Holger Danske', Lindhardt og Ringhof, 592 sider. 349,95 kroner.

Ole Lippmann, den britiske faldskærmschef i Danmark i 1945, kendte modstandsgrupperne indefra, og jeg spurgte ham engang, om de havde likvideret modstandere af modstandsgrupperne efter kapitulationen 5. maj. Pause. Så sagde Lippmann: »Det vil jeg ikke svare på«.

I historikeren Peter Birkelunds ’Sabotør i Holger Danske’ om vores største modstandsorganisation får man mere præcis besked:

Cirka 25 personer blev skudt af modstandsfolk lige efter befrielsen, heraf 5 af Holger Danske, men sagerne blev henlagt som hændelige uheld og sene opgør med stikkere, man længe havde jagtet.

Det er et af de nøgletemaer, Birkelunds bog roligt tager op.

Et stort materiale af beretninger, dagbøger, politirapporter etc. er sorteret kildekritisk, og herudfra tegnes organisationen Holger Danske, dens udvikling og 500 medlemmer, fra pionererne i efteråret 42 mødtes i baglokalet til Stjerne Radio i Istedgade, gled over i sabotage, likvideringer og våbenaktioner frem til sidste fases blodige nærkamp.

Indsatsen kostede 64 faldne og mange deporterede.

En liste opregner 430 aktioner fra maj 43 til maj 45, hvoraf den frækkeste var sprængningen i august 43 af Forum, herefter kaldet ’friluftsteatret’.

Peter Birkelund giver tit ordet til aktørerne selv, og sådan fastholdes både det illegale arbejdes metoder, dets omkostninger og det følelsesmæssige engagement.

Bogen er en af de bedste totalbeskrivelser, vi har, af en modstandsorganisations ydre og indre liv, på én gang præcis og broget dramatisk, oplysende og medrivende.

'Kim Malthe-Bruuns dagbog og breve', Kristeligt Dagblads Forlag. 222 sider, 129,95 kroner.

Kristeligt Dagblads Forlag har genudgivet Kim Malthe-Bruuns dagbøger og brevefra hans sømands- og modstandstid 1941-45, indtil han som 21-årig blev henrettet i Ryvangen.

En smuk og bevægende lille klassiker.

Erik Lund og Jakob Nielsen: 'Journalisten, der snød Gestapo. Historien om Børge Outze og den illegale presse', Informations Forlag. 342 sider. 199,95 kroner.

Informations Forlag har genoplivet Erik Lund og Jakob Nielsens ’Outze i krig’ om reporteren, der skabte det illegale nyhedsbureau Information og i 1945 avisen af samme navn.

2. udgave er poppet op til ’Journalisten der snød Gestapo’, men allright da, hvis det kan lokke flere til at læse denne fængslende bog om den legendarisk skikkelse Børge Outze.

Kim Lykke Jensen: 'Hornslet-gruppen', Vældgungerne. 312 sider. 249 kroner

Djursland-forlaget Vældgungerne har udsendt en ny udgave af Kim Lykke Jensens ’Hornslet-gruppen’ om en tidlig modtagegruppe for britiske våbennedkastninger, der er kommet til at stå i skyggen af Hvidsten-gruppen, skønt den var lige så effektiv og betalte lige så dyrt med dødsdomme.

Bogen er ret lokalpatriotisk, men den tegner et ægte billede af en modig indsats og dens konsekvenser, også efter krigen.

Peter Møller Hansen: 'Troskab. Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45', Lindhardt og Ringhof. 548 sider. 349,95 kroner.

De seneste 20 år har historieskrivningen fokuseret på værnemagtens danske sympatisører og hjælpetropper. De er også repræsenteret i jubilæumsmobiliseringen.

En af de 6.000 danske i Waffen-SS er den nu 93-årige Ellef Rasmussen, der som 17-årig ’hirdfører’ i Nationalsocialistisk Ungdom meldte sig allerede i 1940.

Han har til historikeren Peter Møller Hansen fortalt sine erindringer fra Østfronten frem til kampen om Berlin i 1945, til sidst som bataljonschef i Regiment Nordland. Siden blev han en rig skibsreder med spritruter på Flensborg Fjord, men mentalt går han stadig i SS-uniform.

Hvad Rasmussens elefanthukommelse husker, vil nok interessere militærhistoriske nørder, men de 450 sider er træls læsning, og man behøver ikke have gået i skole hos dr. Freud i Wien for at lugte, at den ekstreme detaljeringsgrad dækker over fortrængninger.

Hvad Østfrontens hårde hunde kaldte ’partisanbekæmpelse’, var reelt folkemord på krigsfanger, jødiske og slaviske ’undermennesker’, og dog bedyrer bataljonschefen, at han kun har hørt om grusomheder på russisk side.

Udgiveren ser Ellef Rasmussens erindringer som et »forsøg på glorificering og retfærdiggørelse« og på at »fastholde legitimiteten i den sag, han kæmpede for«, det vil sige troskab over for indlærte ideer om det germanske race- og skæbnefællesskab mod verdenskommunismen.

Og skønt Rasmussen ved retsopgøret slap med et års fængsel, mener han sig forrådt af »det selvsamme fædreland, som jeg havde risikeret mit liv for at forsvare«.

Det er den gamle melodi: Intet lært, meget glemt. Og ikke meget nyt.

Erland Leth Pedersen: 'De danske varulve. En dansk politimands efterforskning i ukendt besættelseshistorie', Politikens Forlag. 213 sider. 250 kroner.

Hjemmefrontens hårde hunde var terrorgrupperne, og i 2012 fandt kriminalassistent Erland Leth Pedersen på Politigården en glemt pakke fra 1946 med materiale om danske ’varulve’, der efter tysk kapitulation skulle operere som stay behind-force og skabe kaos gennem sabotage.

Pakkens indhold af falske legitimationskort og skitser over nedgravede våben- og sprængstofdepoter udbygges via gamle politirapporter til en skitse af de planlagte varulveceller og af deres bagmænd:

Peter-gruppens leder Horst Issel og bag ham SS-Standartenführer Otto Skorzeny, kaldet ’Scarface’.

Det er solidt politiarbejde, men kriminalassistentens pakkefund er strakt, pustet og pisket op

Det er solidt politiarbejde, men kriminalassistentens pakkefund er strakt, pustet og pisket op: »Mine ben rystede ... Jeg spredte indholdet ud i en vifte foran mig. Jeg kunne næsten ikke tro det«.

Alt indlagt i en film noir-ramme om, hvad der muligvis »kunne være foregået« i april 1945:

»Den sorte Opel Kaptajn vakte opsigt, da den langsomt og med delvist tildækkede lygter trillede gennem det centrale Kolding ...«.

Radisehunden Nuser har ikke digtet forgæves: »Det var en mørk og stormfuld nat«.

John T. Lauridsen: 'Tidsbilleder. Danmark i Hitlers Europa', Gyldendal. 224 sider. 269,95 kroner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra maj 1945 bugnede bogmarkedet af ekspresproducerede krigsbøger, og en af de gedigne var Ernst Mentzes ’Fem Aar. Besættelsen i Billeder’. Dens 474 fotos ligger for evigt på den indre harddisk hos os krigsbørn.

De kom fra Berlingskes billedarkiv, nu Scanpix, og fra samme skatkiste stammer John T. Lauridsens ’Tidsbilleder’ – 199 styk, hvoraf 40 er gengangere med ikonografisk status, opdelt i 29 temaer.

Lauridsen resumerer flot det politiske forløb fra 30’erne til befrielsen – og det mentale forløb fra magelighed og horisontal kollaboration (med tredoblet antal kønssygdomme) til modstandsvilje.

På tysk side fra charmeoffensiv til terror.

Ligesom megen nyere forskning fokuserer bogen på hverdagens vilkår.

Man ser, hvordan beskæftigelsesarbejder og fæstningsbyggeri reducerer arbejdsløsheden, mens kløften vokser mellem klassesamfundets nederste og dem, der redder skindet og mere til, fra profiterende landbrug til sorgløst borgerskab.

Man ser mangelsamfundet med lange køer, overfyldte tog, pillekoks-samlere, sortbørs – og rationeringsmærker bevogtet af bevæbnede kommunalfolk.

Det er også kultur- og forlystelseslivets højsæson, og et utroligt foto viser en swingpjatte, der chikaneres på Strøget i København.

Selv uroligheder og strejker får en biklang af folkefest og fællesskab – i brokvartererne mere end i villakvartererne.

Bogen fastholder i eminent grad stemninger.

Man kan indvende, at den er lovlig københavnerfikseret, og man kan sætte fingeren på forkerte og manglende tids- og stedsangivelser. Men det er eminent visuel besættelseshistorie.

Sofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Jakob Sørensen: 'Turen går til besættelsestidens København', Politikens Forlag. 264 sider. 250 kroner.

Og mere hovedstadsliv fra uventet vinkel.

De fire historikereSofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen har fået den oplagte idé at supplere Politikens Forlags serie ’Turen går til ...’ med en guide til krigens København.

I 28 opslag resumerer de den politisk-sociale baggrund og går på opdagelse i København K, V, F, N, Ø og Amager – og op langs kysten for at følge flugtruterne til Sverige og de internerede kommunister og jøder i Horserødlejren.

Undervejs udpeges på kort centrale lokaliteter: tyske militæranlæg, nazipartiets ’sysselkontorer’, skoler, fængsler, vagtværnsstationer, bladredaktioner, restauranter, saboterede fabrikker, schalburgterede biografer, mindesteder osv.

Forfatterne kalder det »samtidsarkæologi«.

Man kunne også med den italienske ’mikrohistoriker’ Carlo Ginzburg kalde det spor, for det drejer sig jo om steder, hvor både dystre og opløftende begivenheder har udspillet sig, hvor historien har sat synlige spor, der tænder strømmen til fortiden.

Meget oplysende, meget pædagogisk.

Men i betragtning af, hvad der opregnes af skudhuller, undrer det mig, at den åndelige modstand er glemt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kortene burde også henvise til Riddersalen i Allégade, hvor den første frihedssang, PH’s ’Man binder os på mund og hånd’, blev modtaget stående af publikum.

Til de provokerende Dagmar-revyer – endda i stueetagen til tyskernes Dagmarhus.

Til Frue Kirke, hvor Kaj Munk prædikede trods forbud.

Til Det Kgl. Teater, hvor man dristigt opførte Gershwins sorte opera ’Porgy og Bess’ trods nazistisk raseri, hvor Kjeld Abell afbrød en forestilling for at mindes den myrdede Kaj Munk, og hvor teaterchefen overnattede i huset som modtræk til bombetrusler.

Men ellers er guiden velredigeret, velillustreret og fuld af overraskelser.

Lige egnet til byture og til læsestoludflugter i den stadig uudtømmelige besættelsestid.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden