Sådan her lyder en af mange, mange gode passager i Hanne Højgaard Viemoses nye og meget, meget gode roman, ’Mado’ –en selvstændig fortsættelse af debuten, ’Hannah’fra 2011:

»Hvis jeg skulle sige noget helt ærligt om det at være mor, så er det nogle gange sådan her: Jeg tænker på at tage mine bryster og stikke af, så ville drengene tørre ud, svinde ind som skrumpehoveder, jeg kunne komme og hente og hænge i mit bælte eller stille på skrivebordet som trofæer eller: Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel: Tag selv mælk, jeg kommer måske tilbage. Mor«.