Britisk historiker: Terrorister er moralsk set sindssyge

Lyt til artiklen

Hvorfor ofrer en veluddannet mand med en fornem fortid på University of Oxford flere år af sit liv og næsten 600 sider på en samling »moralske galninge«, der er nogle »ynkelige, kedelige og forvirrede menneskelige udskud«? For det er sådan, han omtaler terroristerne, den britiske historiker Michael Burleigh, der har skrevet et nyoversat værk om terrorismens historie gennem de seneste 150 år. Man kunne spørge, om Michael Burleigh ikke ufrivilligt bidrager til det, han ønsker at gøre op med: nemlig at terror bliver et brand, som vi midt i uhyggen føler en snert af beundring for og tiltrækning til?

Ligesom i Tyskland, hvor der netop har været premiere på en ny spillefilm om 70’ernes mest berygtede terrorgruppe, Baader-Meinhof: »Andres Baader har aldrig set bedre ud eller været mere sympatisk! Det er historieforfalskning«, som datteren af det afdøde terrorikon Ulrike Meinhof sagde, da hun forleden havde set filmen. Lovgivning nytter ikke Som journalist skal man jo nødig snakke efter at have dækket sidste uges selvmordsbombe mod Hotel Marriott i Islamabad og skrevet spalter om mulige gerningsmænd og en 53-årig dansk PETmand, Karsten Krabbe, der mistede livet. Men alligevel melder spørgsmålet sig: Gør tv, aviser og bøger ikke al-Qaeda-lederne oppe i deres pakistanske bjerghuler en kolossal tjeneste ved konstant at fokusere på terror og sprede den frygt, de lever af?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her