Sandet strækker sig horisonten rundt, ørkenen er uendelig, og der er mange hundrede kilometer til nærmeste oase, som hedder Touggourt.
Her i det nordlige Sahara kommer danske Knud Holmboe og hans arabiske ledsager kørende i åben Chevrolet en brændende hed dag i 1930, og pludselig ser de en mand, der ganske alene kæmper sig vej gennem sandet: »Han så ud til at være en tigger, som han alene gik rundt i ørkenen kun med en sæk over skulderen; men han bad os ikke om at give sig noget. ’Salem aleikum,’ sagde han med en stemme, der rystede af ælde. Alene med Allah Vi besvarede hilsenen og spurgte, om han skulle til Touggourt, og om han ville køre med os; men han rystede blot på hovedet. ’Hvorfor vil du da ikke med?’ ’Kan det ikke være ligegyldigt, om jeg kommer fem dage før eller senere?’ LÆS OGSÅDanske kampfly har smidt over 100 bomber ’Nej,’ indvendte jeg, ’du må sikkert have noget at gøre i Touggourt, så må det da også være nødvendigt for dig at komme tidligt frem.’ ’Her, hvor der ingen mennesker er, er jeg alene med Allah, her hører jeg mit eget hjerteslag. Din maskine er mig fremmed’«. Knud Holmboe har mødt en marabu, en hellig mand. Og Holmboe har sans for det hellige, konverteret som han selv er to gange, først til katolicismen og siden til islam.








