Den ene er stor, og den anden er lille, i hvert fald af vækst. Da Ulf Pilgaard tog til København for at læse teologi, flyttede min fhv. mand ind i hans seng på værelset i Holme Præstegård, sengen var nemlig to meter lang. Min fhv. mand flyttede også ind til jysk kirkegang – der var præmie for at møde op til Pilgaard seniors prædikener: en snaps til frokosten, som ikke faldt, hvis man blev liggende søndag morgen. Ole Michelsen er ikke, ligesom Ulf er ’Danmarks Ulf’, ’Danmarks Ole’. Han er først og fremmest kendt som den glimrende vært i tv’s nu nedlagte filmprogram ’Bogart’, og som manden, der blev tørlagt alkoholiker og har skrevet en helt udmærket bog om sin omvendelse.
Diffuse beskrivelser
Denne samtalebog afslører, at Ole Michelsen bestemt ikke er tabt bag en vogn. Hvor Ulf Pilgaard, som jo stadig har en karriere at passe på, er diskret afglidende og elskværdig, strammer Ole Michelsen gebisset og bider af og til til.
Mest omkring noget så banalt som penge. Det kommer der nu ikke noget ud af. Ole Michelsen antyder tidligt og silde, at Ulf Pilgaard har tjent kassen på at spille Cirkusrevyer i mange, mange år – men hans ironiske kommentar glider diskret i baggrunden, den slags taler man ikke om.
Hvorfor de blev venner, og hvordan venskabet består, er lidt diffust beskrevet. De gik i samme klasse i underskolen og sås i deres barndom. Det har Jakob Kvist, bogens redaktør, bemærket, og således kommer her en bog, som forsyner læseren med større viden om de to, end man egentlig mente at have brug for. Men ok. – hyggelig læsning er det da.
Hvorfor ingen Shakespeare-roller? Ulf Pilgaards karriere er i store træk kendt, ikke mindst hans baggrund som teologistuderende. Det løber han aldrig fra. Og noget af et kunststykke må det have været at bo på Ehlers Kollegium i fem år, samtidig med at en karriere med Studenterscenen, Collager og ABC tager form. Han glider mere og mere over i skuespilleriet og bliver hurtigt en kendt og elsket entertainer – ’Holdningløse Tidende’ kan man endda af og til høre på dab-radioens kanal ’Gyldne Genhør’, hvor Lotte Tarp, som gik alt for tidligt bort, konkurrerer med Pilgaard i perfide kommentarer til ugens begivenheder. ’Hov-hov ’på tv er en anden storhedstid, og så kom efterhånden Cirkusrevyen. Men ingen Shakespeare-roller. Hvorfor ikke? Hvorfor ikke ’kongelig skuespiller’?
