Hvordan lever man, hvis man tegner 15-18 timer i døgnet? Tegneren Kasper Købke fortæller:
»Jeg ved godt, at det lyder helt skørt. Men jeg arbejder bedst sådan her. Helt fokuseret og nærværende. Når jeg sidder og tegner, er jeg 100 procent der. Udefra virker det helt hjernedødt, men inde i mit hoved vidste jeg, at jeg ville komme igennem det. Bagefter kunne jeg godt se det fysiske forfald, at jeg ikke havde fået frisk luft eller bevæget mig, at mit ansigt hang, og jeg var gul i ansigtet, mine fødder hævede op, og jeg havde ondt i kroppen, fordi jeg tegnede 15-18 timer i døgnet«.





