Sådan en historie har Alberte Winding aldrig fortalt før. Den hænger slet ikke sammen. Den er langt ude. Sprogligt flimrer den i alle retninger. Og alligevel sidder man efter endt læsning tilbage med en fornemmelse af at have været med på en betydningsfuld rejse.

Hvad var det lige, der skete, da pigen Bebel på 13 år mistede sin far, og drengen Balder fra samme årgang, som har mistet sin mor, flyttede ind i huset overfor, hvor der boede en tandlæge engang, og hvor der er et særligt værelse, som åbner for en anden verden fuld af stjerner og træer og de mennesker, som ikke er her mere.