Godt nok har tiderne ændret sig siden den kolde krig, men ikke nær så meget, som vi gerne vil tro. Den kolde krig var de vestlige regeringers perfekte undskyldning for at kunne plyndre og udbytte den tredje verden i frihedens navn. Her kunne man lave svindel med den tredje verdens valg, bestikke dens politikere, udpege dens tyranner og ved hjælp af alle raffinerede former for indblanding kvæle spirende demokratier - i demokratiets navn. Derfor ønsker så mange indflydelsesrige personer i både USA og Rusland at kunne skrue tiden tilbage. Bush mod Putin? De ville elske det. Under den kolde krig voksede en grotesk illusion frem, som vi stadig trækkes med i dag, og som forbinder politikere fra Tony Blair over Margaret Thatcher og Ronald Reagan til Bill Clinton, George W. Bush og Al Gore. Illusionen går ud på, at uanset hvad de profitdrevne koncerner foretager sig på kort sigt, så er deres overordnede og endelige motivation af etisk karakter. Følgelig er deres indflydelse i verden gavnlig - må Herren se i nåde til os. I denne vrangforestillings navn ser vi magtesløse til, mens tusinder af kvadratkilometer regnskov ødelægges hvert år, mens oprindelige bondesamfund systematisk fratages deres eksistensgrundlag og hjem, mens de, der protesterer, bliver hængt eller skudt, mens klodens skønneste afkroge invaderes og skændes, og det ene tropeparadis efter det andet forvandles til golde ødemarker, hvor det eneste, der vokser vildt, er sygdomsbefængte kæmpebyer.