Ugens mest omtalte digt har aldrig været udgivet. Det hedder 'Korset' (tryk på første stavelse) og er skrevet af et ungt menneske på 19-20 år. I august 1941 blev digtet sendt i et brev til et andet ungt menneske. Afsenderen var Ole Wivel, dengang ung skønånd, i dag en knap 80-årig herre med en lang karriere bl.a. som forfatter og Gyldendal-direktør bag sig; modtageren, Erik Johansen, besluttede kort efter at melde sig til Frikorps Danmark. Digtet kalder danske mænd »til kamp for fælles sag«, det synger »Stor-Germaniens sang« og det opvigler »Mod tanketaager, lighed lam / Mod fremmed races tro og vold, / Mod fremtidsguden teknisk kold, / Mod fejgheds skam«. Onsdag offentliggjorde Jyllandsposten digtet sammen med to private breve med samme afsender, adressat og budskab. Hermed var katten omsider ude af sækken i den lange fejde om Ole Wivels meritter ved Den anden verdenskrigs begyndelse. En debat, der hidtil har været lige så tåget, som der var på Sandø den 13. marts ifølge Martin A. Hansens 'Løgneren'. Fejden startede med, at litteraten Jørgen Hunosøe i tidsskriftet Nordica læste kryptofascistiske træk ud af Ole Wivels tidlige forfatterskab. Tågen lå tyk over artiklen, fordi den ved at antyde, insinuere og læse andre tekster end de ovennævnte forsøgte at få sagt ... hvad der stod i ovennævnte. En kryptologisk øvelse. Ekstra Bladet bragte i torsdags, dagen efter JP's offentliggørelse, et interview med Jørgen Hunosøe og spurgte ham bl.a.: Vidste du, brevene eksisterede, før du skrev din afslørende artikel? (altså den oprindelige, nu tre måneder gamle artikel i tidsskriftet; red.) Svar: »Ja, det må jeg indrømme. Jeg læste dem. Men jeg valgte ikke at bruge dem. Jeg anså dem for private«.