Forleden, da jeg skulle hente noget andet på en høj hylde, fik jeg fat om to bøger, der stod deroppe i glemslen: lidt gulnede, lidt lasede, lidt løse i hæftningen, men fulde af mærkelige barndomsminder. De har den samme titel, 'Verdensdramaet i Karikaturer', og de består begge to af politiske tegninger fra verdenspressen. Det første bind dækker tiden fra 1939 til 1945, det andet tiden fra 1945 til 1946, altså Anden Verdenskrig og det første år med fred - året, hvor FN blev grundlagt og amerikanerne indledte deres atomprøvesprængninger på Bikini. Bøgerne tilhørte min far, da jeg var lille - det vil sige, ikke lige de bøger, for jeg elskede at blade i dem og kigge på billederne dengang, og da jeg langt senere spurgte ham, hvor de var blevet af, fortalte han at jeg bogstavelig talt havde læst dem i laser, så de var blevet kasseret. Og da jeg så fandt et andet eksemplar af de to bind i et antikvariat, købte jeg dem til ham i et anfald af bodfærdighed ... og arvede dem siden igen. Når jeg blader i dem nu (med lidt større håndelag) er det næsten uhyggeligt: der må være henved et par tusind billeder i de to bøger, og jeg kan huske dem alle sammen. Ikke bare billederne, men også de fornemmelser, de fremkaldte. Tegningerne er hentet fra aviser og ugeblade i både venne- og fjendeland. Tegnerne er ikke nævnt, men bladene er, og de spænder lige fra 'New York Times' og det engelske 'Punch' til tyskernes 'Kladderadatsch' og nazi-partiavisen 'Völkischer Beobachter'. Sovjet er repræsenteret især af 'Krokodil', det neutrale Schweiz af 'Nebelspalter', og en Bo Bojesen-tegning fra 'Mandens Blad' dukker også op hist og her.