Hvad læser du i øjeblikket? »Jazzlitteratur, fordi jeg er ved at redigere et udvalg af Erik Wiedemanns jazzkritik for Gyldendal. Så jeg genlæser bl.a. Ross Russells fascinerende Charlie Parker-biografi 'Bird Lives' for at finde ud af Parkers åbenbart meget ambivalente forhold til at spille med strygere: i begyndelsen var han begejstret, siden fandt han det for trivielt - og fyrede strygerne samme dag, som han forsøgte selvmord. Desuden er jeg ved at genlæse K.E. Løgstrups 'Den etiske fordring', som betød meget for mig, da jeg gik i gymnasiet. Siden forsvandt den, fordi jeg som militærnægter opmagasinerede mine bøger hos en god ven, der var modstander af den private ejendomsret og delte ud af både sine egne og mine bøger, fordi han generøst mente, at bøger tilhører dem, der har brug for dem. 25 år senere indtraf et lille hverdagsmirakel: jeg blev kontaktet af en præst på Lolland, der havde fundet 'Den etiske fordring' i et antikvariat med mit navn og mine meget personlige understregninger og kommentarer. Hun mente, det måtte være en fejl, at den var havnet der og købte den tilbage til mig - hvilket jeg er hende dybt taknemlig«. Hvem er din yndlingsforfatter? »Jorge Luis Borges - men ikke i Peter Poulsens nyoversættelse, som jeg synes er for kælen. Det gode ved Borges er, at han kan gemme sin lidenskab bag en stor saglighed - og koge en hel roman ned til fem sider. Blandt mine danske yndlingsforfattere er Thorkild Bjørnvig, hvis fantastiske bog 'Pagten' om hans venskab med Karen Blixen jeg stadig håber at få lov at filme engang, samt Svend Åge Madsen, som jeg til efteråret skal lave en film om. Han er i Nobel- klasse - og på niveau med Borges og Blixen. Men når ingen af dem fik Nobel-prisen, får Madsen den jo sikkert heller ikke. Så kan de siden i deres fælles himmel glæde sig over, at der skal de sidste blive de første og de første de sidste«. Hvilken bog har betydet mest for dig? »Morten Nielsens 'Krigere uden våben', som min engelsklærer i mellemskolen ofte læste op fra, når vi var kommet igennem dagens pensum. Det blev min indføring i lyrikkens verden. Jeg lånte igen og igen Morten Nielsens digtsamling på biblioteket - og til sidst stjal jeg den. Siden forsvandt også den, da den blev opmagasineret hos min generøse bogven - og så blev jeg nødt til at købe den for mine sidste sparepenge, for jeg kunne ikke leve uden den. Jeg synes, der er en særlig poetisk retfærdighed i, at det stjålne eksemplar med det halvt udviskede biblioteksstempel måske i al evighed cirkulerer i et illegalt kredsløb blandt værdigt trængende og vidner om poesiens uimodståelige kraft«. Hvad var det første, du læste? »Tarzan- og Flemming-bøgerne, hvis motto »Prøv - med kærlighedens stærke arm« jeg lige siden har forsøgt at leve op til, men med vekslende held. Og når ingen så det, læste jeg min lillesøsters Puk-bøger. Det var lidt flovt, men egentlig var de mere spændende end drengebøgerne, fordi de handlede om piger. Det var ikke et tema, man som rigtig dreng forventedes at interessere sig for - men siden har det jo vist sig at være uudtømmeligt«. Hvilken bog eller genre har du aldrig forstået? »Jacques Lacans psykoanalytiske værker. Jeg er enig med ham, når han siger, at vi må tilbage til Freud for at komme videre, men hvad han ellers siger, er sort snak. Desuden er der en hel litterær genre, jeg ikke forstår, nemlig manualer. Det er mig en gåde, at producenter af ny teknik ikke ansætter en danskkyndig til at skrive brugsanvisninger, så vi undgår dette ofte helt uigennemskuelige vås, når vi skal lære at bruge mobiltelefonen eller computeren«.