En bisværm, eller er det hvepse, har i løbet af sommeren bygget rede, nej bibo (eller hvepsebo), i en af de kasser, hvori Deres bibliopat på grund af sin bedre halvdels ægteskabsnedbrydende forbeholdenhed over for bøger må nøjes med at opbevare på sit loft. Da han, man skulle tro, det var løgn, forleden ville have fat i en lækker udgave af 'Bipersoner' (!) af Peter Seeberg, blev han stukket på det ømmeste af en af de bevingede småfyre. Lige så plaget af smerter, som Kaptajn Haddock efter bistikket i 'Det gådefulde juveltyveri', åbnede han en times tid senere dagens e-mail, og fik en på lampen af Søren Nyegaard, som aldeles ikke mener, Joseph Conrad er en god forfatter, hvad vi jo hævdede her i klummen i sidste uge. Vor læser, SN, er uhyre skuffet. Han kan »ikke fatte at belæste mennesker kan få sig selv til at anbefale Conrad i højstemte toner, og tilmed kalde ham en af engelsk litteraturs største indvandrere«. »Nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth!«, udbryder Nyegaard, der kalder Conrad for en »middelmådig, ynkelig og lettere hysterisk skribent« og omtaler hans værker som så »fyldt med klicher, at selv vor egen, kiosklitteraturens dronning, Jane Aamund ville skamme sig«. »Conrad har aldrig skrevet en linie prosa på sit eget sprog, men trods det kastede han sig med overmodig entusiasme over det engelske. Hvad han efterlod sig kan vel læses, men med et smil på læben. Nej, så hellere Peder Most«. SN og undertegnede bliver aldrig enige om Conrad, men i rollen som quizløser rammer SN plet. Det var ganske rigtigt den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (1850-1894) som i Hyde Park kunne have »udtænkt såvel skattekort som personen der bærer parkens navn og herefter placeret dem i hver sin roman«. Nyegaard hentyder selvfølgelig til Stevensons to berømteste bøger 'Treasure Island' ('Skatteøen') og 'The Strange Case of Dr. Jekyll og Mr. Hyde'. Flere læsere, deriblandt trofaste superquizløser Daniel Radtlef, fandt spørgsmålet alt for let, så let, at der måtte være bagtanker. Overhovedet ikke Daniel. Man kan måske sige at var en gestus, en slags velkommen tilbage til klummen, efter sommerpausen.