Biblioteque Nationale regner sin stolte historie fra år 1368, hvor Karl d. 5 fik sit private bibliotek, der bestod af 917 manuskripter, flyttet ind i Louvre. Men det er Louis d. XI, der regerede fra 1461 til 1483, som betragtes som bibliotekets sande grundlægger. Biblioteque Nationale, der er endnu større end British Library målt i antal enheder, men ikke nær så verdensomspændende i samlingernes bredde, udspringer af det franske monarki og er gennem tiden blevet voldsomt påvirket af nationens revolutionære historie. Inden udflytningen til den ny hovedadresse i Tolbiac i det 13. arrondissement, lå de vigtigste samlinger i Cardinal Mazarins gamle palads i Rue de Richelieu, nord for Palais Royal og Louvre. Paladset blev taget i brug i 1721, men allerede efter revolutionen i 1789 begyndte det at lide af den pladsmangel, som er alle bibliotekers permanente problem.
Revolutionernes bibliotek
Lyt til artiklen