Gud ved, hvad man siger først på sit modersmål? Sikkert ikke noget, Modersmålselskabet ville præmiere! Jeg kunne tænke mig noget i retning af 'guf' eller 'gy' eller 'øf' eller 'mam'. I hvert fald noget forholdsvis uartikuleret, men alligevel ekspressivt. Man har villet give udtryk for en sindstilstand eller et ønske, og sådan har det været lige siden. Vi bruger sproget til at artikulere os med, og jo mere 'civiliserede' vi bliver, desto større bliver omfanget af udtryksevnen - eller skulle gerne blive det. Jeg kan sagtens forestille mig, hvor svært det har været i begyndelsen, selvom hulemanden næppe har haft vanskeligt ved at formulere sin begejstring, når han så en dejlig huledame. »Uhm«, har han sikkert sagt eller »ah«. Men hvorfor han senere fandt ud af, at en pil skulle hedde en pil og ikke noget som helst andet, er straks sværere at begribe - indtil man begynder at tænke på, at en pil netop må hedde sådan på grund af sin form, sin flugt gennem luften, sin lyd. Men før den kom til verden, har den ikke heddet noget, det er ganske umuligt at tænke sig det primitive menneske foran tegnebrættet med hagen i hånden, mens det sagde til sig selv: »Nu må jeg se at få lavet en pil«.