En storstilet politisk pr-kampagne viste i sin tid et fotografi af den velklædte, velfriserede Jens Otto Krag og overskriften »Jeg går og tænker på. . .«, efterfulgt af overvejelser over et politisk spørgsmål, hvis lykkelige løsning for befolkningen stod og faldt med Socialdemokratiets dundersejr ved kommende valg. Den 3. oktober 1972, dagen efter det danske ja til EF, fik samme billede for mange en anden betydning: Jens Otto Krag går - hvad tænker han dog på!? I torsdags fik vi svaret, det nærmeste vi kommer det, med andet bind af Bo Lidegaards mammutbiografi om politikeren og mennesket Jens Otto Krag i årene 1962 til hans død 1978. Da første bind af Lidegaards biografi udkom i efteråret, fokuserede anmeld-erne så meget på privatpersonen, at deres store spørgsmål her i spalten den 10. november rimeligt kunne opsummeres med den holbergske Osvald-omskrivning: 'Hvorfor fa'en drikker Krag?' Avisernes modtagelse af andet bind i torsdags truede med at tippe samme vej: »Krags sande tilstand«, »Statsmandens livsløgn« og »Tragedien Krag« lød nogle karakteristiske overskrifter, der spejlede nedturen fra statsmand til posemand. Mens andre fastholdt fokus på »Manden med magten« eller »For enden af det runde bord«.