Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil offentliggøre en ny struktur for biblioteksafgiften 14. marts. Gerne i samarbejde med de danske forfattere. Dermed spiller han bolden over på deres banehalvdel. Men her kommer den til at ligge stille. Knud Vilby, formand for Dansk Forfatterforening, afviser nemlig fortsat at diskutere en omfordeling af afgiften, sålænge besparelserne ligger fast. Og det gør de, fastslog Brian Mikkelsen, da han i går kom ud fra et samråd i Folketingets Kulturudvalg, der handlede om netop de seneste ugers debat om afgiften. »Jeg vil gerne invitere forfatterne til sammen med mig at finde ud, hvordan vi bruger de 141,6 millioner, vi nu har til rådighed bedst muligt«, siger Brian Mikkelsen. Men det kan blive svært at trække forslag ud af en totalt splittet dansk forfatterstand. »Hvis vi skal spille med på ministerens udspil, så kan vi fra dag til dag opfinde nye grupper, der ikke skal have den samme del i afgiften som nu«, mener Knud Vilby. Den holdning er der tilsyneladende kun dele af Danske Skønlitterære Forfattere, som støtter. I går blev deres bestyrelse delt på grund af spørgsmålet. En anden vigtig gruppe, som i dag får del i biblioteksafgiften, er oversætterne. Spørgsmålet er nu, om deres penge er på spil i den nye struktur. »Det kan jeg ikke sige. Intet er fastlagt endnu. Men jeg hører gerne fra forfatterne«, siger Brian Mikkelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Marco Rubio: En »historisk aftale«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce