LIGHED
For 25 år siden ... vendte den norske forfatter Gerd Brantenberg op og ned på de vante kønsroller og satte mændene i kvinders sted, også sprogligt. »Bogen viser, hvordan en gryende mandsbevidsthed vågner hos den unge generation. Mændene afkaster PH-en, den pyntede penisbeskytter, bliver sig deres egne kroppe bevidst og kræver lighed (...) Man tænker ikke: Dette er jo bare en groft uretfærdig, satirisk skildring af den omvendte verden. Nej, man kommer virkelig til at føle harme på vegne af dette betrængte mandskøn, der helt er underkastet et løssluppent, biologisk ustyrligt kvinderegime«. Hanne Marie Svendsen om Gerd Brantenberg: Egalias døtre. Pax, Oslo 1977 ROMANTIK
For 10 år siden ... havde den middelmådige levebrødsforfatter Alexandra Ripley held til at blive udvalgt til at lave en født kassesucces: fortsættelsen på 'Borte med Blæsten': »Scarlett er jo en strid kælling, for nu at sige det ligeud. Stolt, javist, men også håbløst forfængelig. Målbevidst, fint nok, men også beregnende langt over grænsen til det intrigante, økonomisk langt ind i det grådige. Sej, når det gælder - men også fuld af ubeføjet selvmedlidenhed. Acceptabelt hos en helt ung pige, men næppe hos en mor til tre efter års prøvelser. Især anstrengende, fordi det er hendes synsvinkel, vi følger gennem alle genvordigheder, hendes kroniske pubertetstilstand er det spejl, hvorigennem vi får begivenhederne forvrænget«. Søren Vinterberg om Alexandra Ripley: Scarlett I-II. Gyldendal 1992 SINGLELIV
For 5 år siden ... blev Marianne Eilenberger træt af ugebladenes 'jeg er single, jeg er smart, jeg er lykkelig'-reklamekampagne og skrev en bog om retten til at være en finke. »Når man er færdig med at læse, har man skumsprøjt i hovedet og salt på læberne. Bølgen har sit udspring i Anne Dicksons assertive bog: Og jeg mener, hva' jeg si'r. Hos Marianne Eilenberger udmønter assertionen sig i stribevis af råd, der kort og godt går ud på én ting: Let røven og tag hånd om dit eget liv«. Connie Bork om Marianne Eilenberger: Solosild, Modtryk 1997
PUSSYLAND
For 1 år siden ... forsøgte Henrik List at være en fandens karl i staterne, men druknede sine tænksomme iagttagelser i smålumre sexscener og multietniske dildoshow. »List - eller hans fortæller-alter ego - har på det tidspunkt just forladt en af 'Barfly'-forfatteren Charles Bukowskis tidligere elskerinder og tænker i den forbindelse, at pigebarnet i det mindste kan trøste sig med, at Bukowski var bedre til både at slikke kusse og skrive historier, end han er. Gudskelov er jeg lykkeligt uvidende om rigtigheden af den første del af udsagnet, men med hensyn til det sidste rammer List plet«. Marcus Rubin om Henrik List: Pussyland, Rosinante 2001