0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der var engang ...

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PROBLEMATISK For 25 år siden

... blev Trine på to år fotograferet til to pegebøger - én om hendes fødselsdag og én om hendes første besøg i børnehaven.

»Som snakke-sammen-bøger er de lidt for problemfri, det største problem er, at Trine hugger en kage fra en der hedder Rasmus, og så tuder Rasmus. (...) Livet er desværre ikke så problemfrit, heller ikke for de allermindste danskere, og var det mon ikke også deres problemer, man skulle snakke om ved hjælp af bøgerne?«.

Ingerlise Koefoed om Ulla Jæger: Trine har fødselsdag og Anne-Grethe Dahms: Trine besøger børnehaven. Borgen 1977

SKOLESTART For 10 år siden

... var der en ny skolelov på vej. Det eneste sikre, man kunne love det nye hold børn, der skulle starte, var to tusinde madpakker:

»Peter, der skal begynde i børnehaveklasse 0 A, forstår selvfølgelig ikke en dyt af dette politiske slagsmål. Han ser frem til en skole, som ligner den han i sommerferien har leget med de ældre søskende, og er i øvrigt optaget af de ydre symboler, der markerer dette tilværelsesskift - såsom penalhus, skoletaske og skolevejsrute, samt ikke mindst fritidsordning og nye kolleger/kammerater. I 'Jeg skal i skole' tages disse ting op på en sød og sjov måde«.

Ole Haubro om Bodil Bredsdorff: Jeg skal i skole. Mallings 1992

MUMS For 5 år siden

... gav Camilla Plum en forbrugerbevidst håndsrækning til madglade familier, som gerne ville have børnene med i food-processen:

»Duften breder sig i køkkenet. Nina på 10 og Emma på 6 laver gammeldags kylling med skilt sauce, rabarberkompot og agurkesalat. Bare uden rabarberkompot. Efter forgæves at have trawlet byen tynd, fik jeg den lyse idé at checke Plums oversigt over råvarernes årstider. Rabarbernes var ganske rigtigt forbi for i år. Men kylling, kartofler, sovs og agurkesalat går også fint an (...) og det ligner en poetisk retfærdighed, at det nu er mine børn, der laver den agurkesalat med sukker og eddike, jeg ikke har fået lignende siden min Mormors dage«.

Kim Skotte om Camilla Plum: Ælle Bælle Frikadelle, Gyldendal 1997

EVENTYRLIGT For 1 år siden

... gik Louis Jensen tæt på nogle af alfabetets enkelte detaljer:

»Ligesom H.C. Andersen kunne have gjort det, kan Louis Jensen skrive om et upåagtet A eller H, så bogstaverne får karakterer. Et par sider inde i højtlæsningsbogen er man umærkeligt blevet forført til at forstå Hr. A., når han bliver frygtelig glad over at gense U under et bøgetræ, fordi han synes, hun er »så dejlig rund forneden««.

Dorte Hygum Sørensen om Louis Jensen: De bortblæste bogstaver, Gyldendal 2001

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce