Det danske sprog er trængt. Unge vil hellere spille computerspil end at læse. Hvis de skal læse, skal det være Harry Potter, der er så massivt til stede på film, computerspil, skoletasker etc., at den lille troldmand har den multimediale kvalitet, der gør ham troværdig, også på bog i ungernes øjne. Hvordan skal man sætte ind mod elendigheden? Bibliopaten har efter råd fra pr-fimaet Kommunikator og inspiration fra en vis partiformand tænkt sig at iværksætte en gennemgribende kampagne for fornyelse i Bibliopatklubben. Bibliopater overalt i landet vil blive efteruddannet. Formanden, altså undertegnede, har planer om at udvælge og skole 30 elitebibliopater, som skal bidrage til læsningens og bogkulturens fremme, hvor de end måtte komme frem. Ja, det lyder vildt, men nogle gange må man erkende, at tiden er løbet fra de gamle måder at gøre tingene på. Det er ikke nok bare at sidde der på en tilfældig bænk i et udbombet arbejderkvarter og læse i en bog, som ingen kan se, hvad er for en. Fremover vil det særlige korps af Academy-bibliopater skulle optræde som entusiastiske læsere, hvor man mindst venter det. I køerne i diverse supermarkeder, midt på åbne pladser og på partikongresser for eksempel. Ved læsning førstnævnte sted er det meningen, at de højlydt skal tilkendegive deres utrolige overraskelse over, at det pludselig er blevet deres tur til at betale ved kassen, ja, over at de i det hele taget befinder sig i et ganske almindeligt jordisk supermarked. Sætninger som »Hvor er jeg? Åh, er det min tur, ja undskyld mig, jeg var midt i en herlig samlejebeskrivelse i amerikanske Phillip Roths seneste, stærkt anbefalelsesværdige roman« eller » Scusi, jeg var helt væk i Italo Calvinos skønne roman 'Hvis en vinternat en rejsende' (her holdes bogen op, så alle kan se den) vil fremover kunne høres i både Netto, Aldi, Irma, Brugsen og Socialdemokratiet. Udtalt højt og tydeligt, naturligvis - sprogbehandling udgør et væsentligt element i skolingsprogrammet.