Normalt summer den internationale bogmesse i Frankfurt af rygter om kolossale forskud til berømte forfattere, men i går fik bogverdenens Mekka besøg fra en noget anden verden, og det var næsten symbolsk, at besøget foregik i rullestol, for gæsten var født i Afrika.

»Der er masser af gode unge forfattere i Afrika, men de har svært ved at få deres bøger ud, og mange forfattere må selv betale for udgivelsen«, fortalte den berømte nigerianske forfatter Chinua Achebe.

Den 72-årige Achebe, som er kendt som en af de mest markante stemmer i afrikansk litteratur, var i Frankfurt for at modtage den tyske bogbranches fredspris. Det er en pris, som er uddelt siden 1950 og givet til folk som Vaclav Havel, Siegfried Lenz, Astrid Lindgren og Mario Vargas Llosa.

Chinua Achebe har de senere år boet i USA, og han er i dag nødt til at blive transporteret rundt i en rullestol som følge af en alvorlig trafikulykke i 1990.

»Selv foretrækker jeg at se den som en almindelig trafikulykke, selv om der var andre, der sagde, at den ikke så helt almindelig ud«, forklarede Achebe i Frankfurt.

At Achebe langtfra kan forvente at være populær hos de afrikanske magthavere, blev da også klart i går, da han blev spurgt, hvordan han forholder sig til de aktuelle sager om stening af kvinder i Nigeria.

»Vi kan simpelt hen ikke tolerere den slags. Uanset om folk kalder det religion eller ej. Det er politik. Hvorfor er denne interesse for stening pludselig dukket op? Den fandtes slet ikke under det britiske kolonistyre, selv om religionen dengang var den samme. Men hvorfor kommer den så lige nu? Ja, det gør den, fordi politikerne bruger den til at score nogle point«, sagde Chinua Achebe.

Optimist
Selv forsøgte han ikke at score mange billige point i går, da han mødte den internationale presse. Han kaldte sig selv en uforbederlig optimist, og selv om han godt kan se, at Afrika står med meget store problemer, synes han også, at forholdene for Afrika er forbedret - lidt.

»I 1950'erne kom tiden, hvor afrikanerne kunne begynde at fortælle deres egen historie, og i dag er muligheden for, at man høre Afrika tale med sin egen stemme, definitivt forbedret. En af mine egne største bekymringer har altid været, at der skal foregå en samtale. Den skal foregå mellem religionerne, mellem kønnene og mellem unge og ældre. Det er et projekt, som aldrig hører op, for du kan ikke skabe en kultur, uden at den samtale pågår«, sagde Chinua Achebe.

På en pressekonference blev Achebe spurgt, hvad der er det særlige ved afrikansk litteratur, og han svarede ved at fortælle historien om Nelson Mandelas besøg hos talkshowværten Oprah Winfrey. Hun ville have Mandela til at fortælle, hvordan han skabte det nye Sydafrika. Mandela sagde, at de var en stor gruppe af mennesker.

»Oprah blev imidlertid ved og sagde: Jamen, det må da være dig. Selv tror jeg, man kan dele verden op i to dele. Den ene siger: Jeg tænker, altså er jeg. Den anden siger: Et menneske er et menneske på grund af andre mennesker. Afrikansk litteratur stiller sig på den sidste side«, forklarede Chinua Achebe.

Hans udtalelse er måske også en del af forklaringen på, hvorfor afrikansk litteratur er meget lidt synlig i en bogverden, hvor markedsføring får stadig større betydning for, hvad der bliver udgivet. Hvis ikke man kan koge en bogs historie ned til få fængende linjer, har den ikke store chancer i en økonomisk trængt bogverden.