Washington er storleverandør af bøger inden for den særlige genre, man kunne kalde policy litteratur: Bøger der på den ene side fremstår som akademiske med noteapparat, kildeangivelse samt litteraturoversigt og på den anden side rummer anbefalinger om, hvad den rigtig politik i en bestemt sag er. Bøgerne er ofte skrevet af folkene fra K Street, der er Washington slang for de mange forhenværende ministre, der slår deres folder i en af byens mange tænketanke. En af de tænketanke, der grådigt har opslugt udenrigspolitiske profiler fra det republikanske parti er Center for International and Strategic Studies, der netop ligger på K Street. En anden tænketank er American Enterprise Institute, som regnes for nykonservatismens højborg. Det er her, at politikere med akademisk baggrund og ambition og tilhørende højrefløjen i det republikanske parti med tætte forbindelser til Likud partiet i Israel overvintrede under otte slemme år under Clinton. Det er også herfra, at chefideologerne i den Bush-regering er hentet til Pentagon. Kendetegnende for dem er ivrigheden for at få Saddam Hussein fjernet med militærmagt. En af de mest ivrige, forfatteren Laurie Mylroie blev der dog ikke plads til Bush-administrationen. Hun siges at være bitter over, at hun heller ikke fik plads i Clintons sikkerhedspolitiske stab. Hun smykker sig ellers med titlen som Clintons særlige rådgiver i Irak-spørgsmål. Men det var under Clintons valgkamp i 1992. Hvad hun har sagt dengang vides ikke, udover at hun i en berømt artikel fra 1988 rådede den amerikanske regering til at indgå strategisk partnerskab med Saddam Hussein. Om det var grunden til, at hun ikke kom ind i varmen hos Clinton er uvist. I hvert fald ender hun efter en lovende karriere på Harvard på American Enterprise Institute, hvor hun passioneret forsøger at bevise, at det var Saddam Husseins Irak, der stod bag terrorangrebet på World Trade Center i 1993. Irak havde også arbejdet sammen med Osama bin Laden og havde i det hele haft en finger med i spillet i stort set alt ondt, som havde ramt USA efter Golfkrigen. Motivet var hævn for at blive smidt ud af Kuwait - og det var jo i den sammenhæng sigende, at terrorhandlingen i 1993 fandt sted præcis på to-årsdagen for de irakiske troppers flugt ud af Kuwait. I 2000 havde hun via et imponerende stykke detektivarbejde samlet data nok til at udgive sit argument i bogform. Det blev til udgivelsen 'Study of Revenge. Saddam Hussein's Unfinished War against America'. Bogen fik lidt opmærksomhed i Washington, hvor bl.a. Washington Post's Jim Hoagland fandt den interessant, men dog overdrevet i sin iver efter at føre sagen. Mylroie peger nemlig på et interessant sammenfald, der godt kan lede tankerne hen på en sammenhæng mellem Irak og global terrorisme. Men i sin iver laver hun et regulært overkill. Det syntes de fleste anmeldere i 2000 i det mindste, hvor kun få tog argumentet helt alvorligt. Efter 11. september fik piben en anden lyd. Nu blev det både oplagt og populært at se en sammenhæng mellem Osama og Saddam - og Laurie Mylroies bog blev genudgivet i store oplag. Og Mylroie? Jo fra at være en lidt sær person er hun blevet den ekspert, som hverken Bush eller Clinton kunne bruge, men som i dag interviewes overalt, også i Danmark. Men heller ikke hun har det afgørende bevis - kun et overflødighedshorn af indicier flettet sammen i en passioneret fortælling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen





