Bevidstgørelse
For 25 år siden ... startede Bente Clod et selvudgiverforlag for kvinder. Første udgivelse var hendes egen digtsamling: »Dens otte afsnit kan læses som udsagn om en forholdsvis jævnt fremadskridende større bevidstgørelse hos forfatteren selv, der spejler dele af kvindebevægelsens historie. Den naturlige udvikling går mod slutdigtets sidste ord 'sammen', da det både er det nære personlige forhold og samarbejdet i kvindebevægelsen, der er den råde tråd«. Else Cederborg om Bente Clod: Opbrud. Kvindetryk 1978.Pennekvinder
For 10 år siden ... barslede et hold nordiske litteraturhistorikere med første bind af et stort værk om kvindernes litteraturhistorie i Norden: »Ny i kvindeforskningssammenhæng er den generelle forståelse for religionens betydning, og ikke kun for det negative. Det går så vidt, at hele to af bidragyderne må beklage Mariakultens forsvinden. Heldigvis viser det massive opbud af kreative protestanter, bl.a. de pietistiske selvbiograferende kvinder, at kristendommen efter reformationen også kunne være en basal styrke i kvinders liv«. Nanna Damsholt om Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk Kvindelitteraturhistorie, bind 1. Rosinante 1993Præstekjoler
For 5 år siden ... fejrede man, at det i 50 år havde været muligt for kvinder at gå på prædikestolen i en dansk kirke: »Myndighed og autoritet var længe et mandligt prærogativ, og endnu kan man (muligvis) i kvinders prædikener identificere et andet, mindre autoritativt sprog, med flere 'vel nok' og 'måske'-vendinger. Stort set viser de sparsomme lingvistiske undersøgelser af mandlige, respektive kvindelige prædikener dog ingen kønsspecifikke forskelle hverken i ordvalg endsige i forkyndelsens teologiske substans«. Bettina Heltberg om E.M. Wiberg Pedersen (red): Se min kjole. Samleren 1998Nye sko
For 1 år siden ... tog en ny generation af feminister bladet fra munden og udfordrede tidens stereotype kønsopfattelse: »Udgivelsen er en sværvægter, som det er vanskeligt ikke at have sympati for. Ikke kun på grund af timingen, der - hvis man tager den nye regerings ligestillingsforståelse i betragtning - er smerteligt præcis. Men også fordi den stiller et imponerende korps af viden til rådighed for sin læser og mere fungerer som erkendelsesmæssig øjenåbner end snæver debatbog. Redaktør og initiativtager Leonora Christina Skov har udskiftet den personlige optik, som har kendetegnet de senere års kønsdebatbøger, med en bredt anlagt kulturanalytik«. Anette Dina Sørensen om Leonora Christina Skov: De røde sko - feminisme nu. Tiderne Skifter 2002