FORFØRELSE
For 25 år siden ... disputerede Niels Barfoed med en afhandling om, hvad der sker, når man slipper seksualiteten løs: »Når Don Juan fiser rundt efter pigerne, er det dels for at søge sammensmeltningen med sin mor, dels for at hævne sig på hende, fordi hun forsmåede sønnen til fordel for faderen. Derfor Don Juans - og din, kære mandlige læser, og min - mærkelige blanding af forgudende ømhed og aggressiv sanselighed over for kvinden? Derfor spejler vi os i Don Juan?«. John Chr. Jørgensen om Niels Barfoed: Don Juan. Gyldendal 1978. ISLÆNDINGE
For 10 år siden ... søgte Preben Meulengracht Sørensen i en disputats at nå frem til en ny forståelse af islændingesagaens væsen: »Nøgleordet er 'ære'. Det står for den enkeltes vurdering af sig selv og for omgivelsernes vurdering af ham/ hende, således som den bl.a. kommer til udtryk i fortællingen, der illustrerer og vurderer, hvorledes folk har levet op til, henholdsvis svigtet i forhold til normen«. Thorkild Damsgaard Olsen om Preben Meulengracht Sørensen: Fortælling og ære. Aarhus Universitetsforlag 1993. RETSREGLER
For 5 år siden ... sammenholdt Anette Hoff de gamle landskabslove med arkæologisk viden om vikingetidens og den ældre middelalders landbrug: »Man skulle tro, at det var umuligt at vride mere ud af landskabslovene, men i sin disputats har Anette Hoff angrebet dem på en ny og original måde. De forskellige lag i landskabslovene bliver vidnesbyrd om den proces, som engelske og franske historikere har kaldt middelalderens 'administrative revolution'. Et hegn er ikke bare et hegn. Den måde, man hegner ind på, kan fortælle forbløffende meget om et samfunds administrative og sociale organisation«. Steffen Heiberg om Anette Hoff: Lov og landskab. Aarhus Universitetsforlag 1998. RØG
For 1 år siden ... skrev Nina Møller Andersen ph.d.-afhandling om den russiske litteraturforsker Bachtin som sprogbrugsteoretiker: »En legende lyder, om dengang Bachtin rullede sit manuskript om 'Goethe og dannelsesromanen' til cigaretter under Anden Verdenskrig, en akademisk overlegenhed, filmskuespilleren William Hurt har udødeliggjort i filmen Smoke. Kunne man overhovedet tænke sig en dansk professor ryge sin disputats til aske? Og så om noget så fornemt som dannelsen af 1800-tallets idealmenneske? Men sådan var Bachtin, et cafemenneske og et rodehoved med gavflabens smøg i munden og et overfyldt spørgsmålstegn som askebæger«. Bo Tao Michaëlis om Nina Møller Andersen: I en verden af fremmede ord. Akademisk forlag 2002.