Drenge mobber især med noget, der kan mærkes. Piger mobber især med noget, der kan siges. Drenge er mest bange for de større elever. Piger er mest bange for de andre i klassen. Drenge er bange for at blive trynet fysisk. Piger er bange for at blive holdt udenfor. Sådan lyder nogle af de faktuelle oplysninger i 'Mobbeland', som er den første fagbog om mobning, der er skrevet direkte til børn. »Jeg bliver meget tit kontaktet af børn, der spørger, hvor de kan læse mere om mobning, og hver gang må jeg henvise dem til fagbøger for voksne eller til skønlitteratur. Eller måtte. For nu har vi lavet den bog, der manglede«, siger Helle Rabøl Hansen fra Børns Vilkår, der har skrevet bogen sammen med kollegaen Birk Christensen. Første udkast blev forkastet af en fokusgruppe bestående af 12-15-årige børn, som fandt formen for barnlig og efterlyste 'noget mere fagligt'. Det får hende til at konkludere, at man skal passe på med at undervurdere elever som målgruppe for teoretisk viden om mobning. De ved af erfaring, hvad det drejer sig om, og teorierne kan åbenbart få ting til at falde på plads, som de ikke tidligere har forstået intellektuelt. Dronning og hofdamer Når der er mobning blandt piger, vil det ofte ske efter et mønster, der bedst kan illustreres med hierarkiet ved et hof. Alle pigerne i en klasse kan placeres i en cirkel med én eller to dronninger i midten. Disse omgives af en ring af hofdamer, som gerne vil helt ind i varmen og derfor kopierer de dominerende pigers stil og handlinger, altid giver dem ret og desuden gør meget for at holde 'de udstødte' - ofrene for mobning - i den yderste cirkel væk. »Nogle piger prøver måske at være hofdame i et stykke tid, men bliver stødt ud af fællesskabet igen. Hvis der findes et dronninge- og hofmønster i en pigegruppe, vil der altid være piger, som bruger utrolig megen energi på trafikken ud og ind af hofdamernes cirkel«. »I en klasse i Nordsjælland udviklede det sig så heftigt, at pigerne i en dårligt fungerende pigegruppe ikke turde blive hjemme, selv om de var syge. De ville af sted med 39-40 grader i feber for at bevare deres plads i hierarkiet«, hedder det blandt andet i bogen. Som regel vil klassen også rumme piger, der slet ikke deltager i spillet. De kaldes satellitpiger, fordi de kredser rundt uden for cirklerne. Det er typisk piger, der primært orienterer sig i forhold til drengegruppen, sportspiger, der er ligeglade med at opnå status i pigegruppen, eller piger, der har stærke bånd til piger uden for klassen. Kampagne på vej Som en af de frontkæmpere, der i årevis har arbejdet for at få mobning på den seriøse dagsorden i Danmark, på samme måde som det tidligere skete i bl.a. Sverige og Norge, glædede Helle Rabøl Hansen sig rigtig, rigtig meget, da en WHO-undersøgelse for nylig viste, at antallet af mobbede skolebørn i Danmark på fire år var faldet fra 25 til 11 procent. »Mange skoler har efterhånden indført handleplaner mod mobning, og senest har regeringen besluttet sig for at lave en mobbekampagne, der bliver iværksat efter sommerferien. Det er godt, for det viser, at myten om, at mobning er en uundgåelig del af skolekulturen, er på retur. Men der er stadig lang vej igen, for syv procent af alle børn oplever stadig mobning hver eneste uge«, siger Helle Rabøl Hansen. Hun håber og regner med, at fagbogen også har en forebyggende virkning. Den indeholder konkrete aktivitetsideer, og hele vejen gennem bogen bliver den enkelte elev mindet om, at alle kan gøre noget - f.eks. tænke på dem, der føler sig allermest alene i klassen. »Det er meget vigtigt, at spørgsmålet om mobning ikke bliver gjort afhængigt af forkromede handlingsplaner og store projekter. Alle kan som sagt gøre noget, og selv en minimal indsats kan hjælpe med at få brudt isolationen for nogle af de alt for mange børn, der stadig mistrives«, siger Helle Rabøl Hansen.