Tre timer på bogmesse i Forum er ikke gyldigt adgangskort til kundskabens herred, eller hvodden Blicher nu måtte have udtrykt det. Man ser en masse bøger, man med det samme ved, man ikke skal læse - men på den anden side havde man aldrig hørt om dem før, og måske var man lykkeligere da. En bogmesse er at ligne med at zappe rundt mellem mere end 40 tv-kanaler; hvis man er journalist, kommer man hjem med en blok, der er overtegnet med snesevis af brudstykker af ting, man næsten hørte. Hvordan vurderer man, om sådan et arrangement - en uhyrlighed som en bred, populær messe - er lykkedes? På tilskuerantallet? Nej, det er ikke fint nok, og folket ved jo ikke selv, hvad der er bedst for dem. På forlagenes omsætning i de dage, messen står på? Se ovenfor. På antallet af fornærmende standardiserede sandwiches formedelst 39 kr., som de solgte alt, alt for mange af? Jeg frafalder. Er BogForum dårlig, fordi det ikke er New York Review of Books, bare med billeder på? Eller er den dårlig, fordi den prætenderer at have mere på hjerte end Billedbladet, selv om kendisserne er de samme? Er den - faktisk - dårlig? Jeg har svært ved at have noget imod et arrangement, der bryster sig af sin provinsialisme, og hvis man har noget imod de happenings og interview, der forekommer overalt i Forum i anledning af de nye bøger, så er det, fordi forlagenes udgivelsespolitik er for ringe. Og hvis den er for ringe, er det så, fordi ingen forfattere har noget på hjerte længere? Eller fordi de ikke kan formidle, hvad de eventuelt har på hjerte?