Magnetisør Hansen var frygtindgydende. Hans sorte, stikkende øjne gav mindelser om Fanden selv. Om aftenen dånede publikum over hans hypnotiske magt på en scene. Uden for arbejdstiden optrådte han upåklageligt, menneskeligt og som elskværdigheden selv. Sådan lyder de over 100 år gamle vidneudsagn om Danmarks første scenehypnotisør. 'Professor' kaldte han sig på plakaten. Det var han ikke. Det var bare hans kunstnertitel. Ellers vidner intet om decideret fup og svindel i mandens mangeårige fremfærd i den danske og internationale gøglerbranche. I disse dage er det præcis 140 år siden, Carl Hansen havde urpremiere på Odense Teater med hypnose som folkelig underholdning. Per definition lå hans tranceforestillinger fra begyndelsen i samme gråzone som tankelæsning, clairvoyance, spiritisme og anden mental hokuspokus. Hat forvandlet til barn Nysgerrighed og skepsis fik publikum til at løse billet. Forbavselse gjorde, at de kom igen. Zoologen, dr.phil. Vilhelm Bergsøe var i 1863 blandt de første tilskuere til det nye hypnoseshow, da det i slutningen af december nåede til Folketeatret i København. Naturvidenskabsmanden skrev senere i sine erindringer: »Da jeg overværede den første af disse forestillinger, fik jeg til min forbavselse det bestemte indtryk, at sagen ikke var humbug, men at der her viste sig fænomener af så stor psykologisk interesse, at jeg besluttede at studere dem nøjere«. »Ved de følgende forestillinger havde jeg derfor plads oppe på selve scenen, og skjult bag en kulisse kunne jeg end yderligere overbevise mig om, at de hypnotiske hallucinationer blev individerne påtvungne af hypnotisøren«. »Hansen var ikke alene en dygtig hypnotisør, men han havde tillige en særegen evne til at bringe sine somnambuler (søvngængere, red.) i så komiske situationer, at hele teatret rystede af latter«. Hvilket selvfølgelig også var hensigten. I en anmeldelse af Professor Hansens show året efter i Stubbekøbing Avis hedder det: »Det var i høj grad overraskende at se det herredømme, magnetisøren udøvede over flere frivillige personer på scenen blot ved at stryge dem med hænderne nogle gange over ansigtet og ned ad legemet«. »Den ene af dem, et menneske, der måler sine 67 tommer, blev bragt i den tro, at han hed Marie og tjente som barnepige i huset. Og det var komisk og rørende at se, med hvilken inderlig omhyggelighed dette store menneske gik og kærtegnede og sang for en hat, i den tro at det var et lille barn«. Citaterne er med i cirkushistoriker Anders Enevigs nye bog 'Gøglere, hypnotisører og savoyarder', der netop er udkommet. 'Savoyarder' var fortidens betegnelse for Europas omrejsende spillemænd og dyretæmmere fra Savoyen i Norditalien. Deres danske kollega fra den mere spirituelle del af det folkelige underholdningsunivers kom også vidt omkring. Fra magnetisme til hypnose Da den 30-årige Carl Hansen lancerede sig som scenehypnotisør i Odense 6. november 1863, havde han ifølge egne oplysninger studeret elektricitet og magnetisme og taget eksamen ved Polyteknisk Læreanstalt i København. Derefter havde han i en årrække arbejdet som magnetisør i både Australien, Afrika og Mauritius, hvor han bl.a. grundlagde et selskab for magnetisme. I 1800-tallet var det en udbredt opfattelse, at alle levende organismer gennemstrømmes af et elektrisk fluidum, der kan påvirkes gennem 'magnetiske' strygninger af legemet. Fænomenet kaldtes også dyrisk magnetisme, og professionelle magnetisører tilbød sig som helbredere af alverdens fysiske og psykiske skavanker ved hjælp af strygninger. Efter at Carl Hansen var vendt tilbage til Danmark og havde slået sig på hypnose, gennemtrawlede han Europa med sit underholdningsprogram, der ivrigt blev studeret af tidens læger. Bl.a. i Wien i 1880 af psykoanalysens senere grundlægger, Sigmund Freud. Det var en af de første gange, han overværede hypnose i praksis. Senere oplevede østrigeren, hvordan tidens førende neurolog, franskmanden Jean-Martin Charcot, anvendte hypnose til at få patienter med hysteri til at ændre adfærd. I anledning af 100-året for 'opfindelsen' af psykoanalyse skrev dr.phil. Ole Andkjær Olsen i en kronik i Berlingske Tidende i 1996 bl.a.: »Charcots demonstrationer var ligesom scenehypnotisørernes forestillinger et stort tilløbsstykke, der ud over læger tiltrak forfattere og kunstnere i betydeligt antal. Freuds livsskæbne blev bestemt af, at han kastede sig ind i løsningen af hypnosens gåde«. Forbud mod scenehypnose Hverken han, Carl Hansen eller andre har dog foreløbig løst den. I stedet blev offentlig optræden med hypnose jævnlig forbudt af myndighederne i de forskellige lande inklusive Danmark, og 'professorens' endelige skæbne fortaber sig i det uvisse. Angiveligt døde han omkring år 1900 som 67-årig. Forleden henrykkedes anmelderne og publikum ved premieren på illusionisten Joe Laberos gigantiske trylleshow i Cirkusbygningen i København. Titlen på forestillingen er 'Expect the Unexpected'. Men én ting skal man ikke sætte næsen op efter: scenehypnose. Nu om dage betragter fagfolk hypnose som et mentalt indgreb, der er alt for alvorligt til almindelig spøg og skæmt. Så i paragraf 15 i Justitsministeriets forlystelsescirkulære af 4. februar 1988 slås det fast om optræden på faste og omrejsende tivolier, byfester, markeder og dyrskuer: »Politiet må ikke tillade, at der afholdes offentlige hypnotiske, spiritistiske eller lignende forestillinger, hverken på eller uden for offentlige forlystelsessteder. Forestillinger med tankelæsning, suggestion og lignende må kun tillades, hvis publikum ikke deltager«.