I England bliver krimiforfatteren P.D. James med stor selvfølgelighed taget med, når dronningen - som det skete for et par uger siden - inviterer landets kvindelige personligheder. Krimiforfatteren inviteres med samme selvfølgelighed som den akademisk skolede romanforfatter A.S. Byatt. Krimien har en naturlig plads i det litterære landskab, ligesom den har i Norge og i Sverige. I Danmark kniber det mere. Men der arbejdes på sagen. Et af forsøgene på at skabe albuerum til krimien foregår i dag og i morgen i Horsens Ny Teater under navnet Krimimessen 2004 med deltagelse af en fængselsdirektør, en retspsykiater plus kendte forfattere som svenske Arne Dahl, engelske Andrew Taylor og danske forfattere som Flemming Jarlskov, Gretelise Holm, Svend Åge Madsen og Henning Mortensen. Krimi er kunst En af krimimessens yngre deltagere er Steen Langstrup, og han mener klart, den danske krimi savner litterær anerkendelse. »Når jeg taler med andre forfattere, bliver kriminalromanen ofte omtalt som noget, der er et håndværk, hvorimod den skønlitterære roman opfattes som kunst. Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg opfatter mig som kunstner, men derudover skal håndværket da være i orden, ligesom det skal i en traditionel skønlitterær roman«. »I al beskedenhed synes jeg selv, jeg forsøger at forny kriminalgenren, men ofte synes jeg, krimierne herhjemme bliver skrevet med fingeren på repeat-knappen. Enten forsøger man at efterligne svenskernes traditionelle politiroman, eller også forsøger man at efterligne den amerikanske krimi«, siger Steen Langstrup, som selv ynder at dyrke gyset og mareridtet. Senest har han haft succes med sin roman 'Stikker', der var nomineret til den nordiske krimipris Glasnøglen. Danske fejlskud Formanden for Det Danske Kriminalakademi, Flemming Jarlskov, mener som Langstrup, at krimigenren godt kunne have brug for lidt medvind. »I Norge har en mand som Gunnar Staalesen været med til at bygge bro til den øvrige del af litteraturen. Han er jo uhyre respekteret og har fået stor anerkendelse for sin Bergen-trilogi (også i Danmark, red.) Herhjemme kunne Dan Turèll måske have gjort noget tilsvarende for krimien, men desværre tog han aldrig genren rigtig alvorligt«. »Om jeg så går helt tilbage til Tom Kristensen, tror jeg ikke, jeg kan komme på en kendt skønlitterær forfatter, der har haft succes med at afprøve krimien. Forhåbentlig kan krimimessen være et lille nøk i den rigtige retning for krimien, og hvis der er lidt opmærksomhed om genren, kan det være, at nogle af de litterære koryfæer opdager, at der er gode bøger i kriminallitteraturen. Det er nok også sådan noget, vi behøver«, siger Flemming Jarlskov. Interesse fra studerende Måske er interessen allerede ved at spire frem. Om ikke hos markante dagbladskritikere, så hos den kommende generation af litterater. Bibliotekar Vibeke Johansen fra Horsens Bibliotek, der har været drivende kraft i starten af messen, oplever en voksende interesse fra studerende fra højere læreanstalter. »Op til messen har vi fået henvendelse fra studerende, der var ved at skrive opgaver om kriminalromaner, og jeg kender selv flere, der har skrevet afgangsopgaver ved universitetet om f.eks. den skandinaviske kriminalroman«, siger Vibeke Johansen. I Horsens kan hun se, at krimierne også sniger sig ind hos nogle af de lokale læsekredse, og at krimien generelt er populær hos læserne, ved enhver bibliotekar. Mankell og Marklund efterlyses »Op til ferierne kan vi se, at hylderne med krimier og spændingsbøger er halvtomme, og vi får hele tiden forespørgsler om, hvornår folk kan møde forfattere som Henning Mankell og Liza Marklund på messen. De er meget populære«. »Henning Mankell har skrevet mere end en halv snes kriminalromaner, og lige nu har vi ikke én af dem hjemme på hylderne. Det samme gælder i øvrigt Arne Dahl. Alle hans bøger er også udlånt. De er lige så populære som bøger af Hanne-Vibeke Holst og Jane Aamund«, siger Vibeke Johansen. Horsens Bibliotek står sammen med en række danske forlag, plus en enkelt stor og flere mindre sponsorer, bag det årligt tilbagevendende arrangement.