Hvem skrev drivende, dansende, dirrende, dinglende, daskende, dryppende, danske dåse-digte. Ja, Onkel Danny, alias Dan Turèll. Og dåsedigtene er der sammen med drive in-digtene og sæbeboblesangene i andet og sidste bind af Peter Laugesens udvalg af Dan Turèlls digte fra perioden 1973-1993. Bind to, der udkommer 19. maj, indeholder også en række af forfatterens lange, fortællende storbydigte, som han gjorde kendte via sine mange optrædener landet over. Og det er i bind to, man finder forfatterens sidste tre digtsamlinger, der ifølge Peter Laugesen er hinsides kommentarer. »De taler helt klart og uden omsvøb, helt nede på jorden og med virtuost anekdotisk sikkerhed, om dødens nærhed«, skriver Laugesen i et efterord til digtudvalget. I alt omfatter de to digtudvalg næsten 1.000 sider.
Syre- og dåsedigte
Lyt til artiklen