(...) nej det er ikke det rigtige for ham han har ingen opdragelse eller dannelse eller nej ingenting i sig sådan at smække mig bag i enden fordi jeg ikke kaldte ham Hugh den store torsk som ikke kender forskel på poesi og et kålhoved det er det man får ud af ikke at holde dem nede og så trækker han sko og bukser af der på stolen for næsen af mig nok så frækt uden så meget som at spørge om lov og står og blomstrer så tarveligt i den korte skjorte de går med for at lade sig beundre som en præst eller slagter eller de gamle hyklere på Julius Cæsars tid han har naturligvis på sin vis ret til at slå tiden ihjel for sjov men man kunne skam lige så godt gå i seng med hvad som med en Øve Gud jeg er sikker på at en gammel Løve ville klare sig bedre ja den ville såmænd åh nå det er sikkert fordi de var så fyldige og fristende i min korte underkjole at han ikke kunne stå imod jeg bliver undertiden selv ophidset af dem mændene har det vel nok godt al den fornøjelse de får af en kvindes krop vi er altid så runde og hvide for dem jeg ville ønske jeg selv var mand til en afveksling blot for at prøve med den ting de har som svulmer så hårdt op og samtidig er så blød når man rører ved den min onkel John har en lang stang hørte jeg gadedrengene sige på hjørnet af Marrowbone Lane min tante Mary har noget med hår på fordi det var mørkt og de vidste at det var en pige der gik forbi jeg rødmede ikke af det hvorfor skulle jeg også det det er kun naturen og han stikker den langt ind i min tante Marys med hårene o s v og det viser sig at være at man stikker skaftet i en fejebørste sådan har mandfolk det de kan vælge og vrage hvad der passer dem en gift kvinde eller en letsindig enke eller en ung pige alt efter deres smag som de der huse omme bag Irish Street nej men vi skal altid stå bundet men mig skal de ikke få bundet at man véd det jeg kan vel nok fortælle om dumme mænds skinsyge hvorfor kan vi ikke alle sammen være venner over det i stedet for at skændes hendes mand fandt ud af hvad de lavede sammen ja naturligvis og hvis han gjorde det kan han så gøre fra eller til han er coronado alligevel hvad han så end gør og så går han helt til den modsatte yderlighed ligesom konen i Skønne Tyranner naturligvis ofrer manden aldrig ægtemanden eller konen en tanke det er kvinden han vil have og han får hende jeg kunne godt lide at vide hvad vi ellers har fået alle de kødelige lyster for jeg kan da ikke gøre for at jeg er ung endnu vel det er et under at jeg ikke er en gammel indskrumpet heks før tiden efter at have boet sammen med ham der er så kold aldrig omfavner han mig undtagen af og til når han sover den forkerte ende af mig formodentlig véd han ikke hvem han har at gøre med en mand der vil kysse en kvinde bagi foragter jeg for bagefter vil han kysse alt muligt unaturligt hvor vi ikke har 1 atom af nogen slags udtryk og hvor vi er alle ens de samme to fedtklumper før jeg nogen sinde gør det på en mand pyha de snavsede bæster bare tanken er nok jeg kysser dine fødder señorita det er der nogen mening i kyssede han ikke vores entrédør jo det gjorde han han er ikke rigtig klog ingen kan forstå hans tossede ideer undtagen jeg en kvinde vil gerne omfavnes 20 gange om dagen for at komme til at se ung ud lige meget med hvem så længe hun er forelsket eller elsket af en eller anden hvis ham man vil have ikke er der undertiden (...)« (...) Skal en hvid rose jeg bære eller de lækre kager fra Liptons jeg elsker den lugt der er i en stor fin butik til 7/2 pence pundet eller de andre med kirsebærrene i og de lyserøde sukrede 11 pence et par pund af dem og en smuk blomst midt på bordet den får jeg billigere hos vent lidt hvor er det nu jeg så dem for ikke så længe siden jeg elsker blomster det ville være vidunderligt at have hele huset bugnende af roser Gud i himlen der er vel nok ingenting som naturen de vildsomme bjerge og havet og bølgernes brusen det skønne landskab med havremarker og hvedemarker og alt muligt og alle de dejlige køer der går rundt man ville have godt af at se floder og søer og blomster af alle mulige faconer og lugte og farver skyde frem selv i grøfterne primulaer og vloler det er naturen og dem der siger der ingen Gud er al deres klogskab giver jeg ikke en rød reje for hvorfor går de ikke hen og skaber noget selv det har jeg tit spurgt ham om ateister eller hvad det så er de kalder sig de skulle vaske skidtet af først og så hyler de på præsten når de skal til at dø og hvorfor jo fordi de er bange for helvede på grund af deres dårlige samvittighed jo jo jeg kender dem godt hvem var det første menneske i verden for der var nogen der skabte det alt sammen hvem oh det ved de ikke det gør jeg heller ikke så dér står man de kunne lige så godt prøve på at hindre solen i at stå op i morgen solen skinner for dig sagde han den dag vi lå mellem rhododendronbuskene på Howth Head han havde det grå tweedtøj og stråhat på den dag jeg fik ham til at fri til mig ja først gav jeg ham den stump kage fra munden og det var skudår ligesom nu ja 16 år siden åh Gud efter det lange kys tabte jeg næsten vejret ja han sagde jeg var en bjergblomst ja vi er alle sammen blomster en kvindes legeme ja det var det eneste rigtige han sagde i hele livet og solen skinner for dig i dag ja det var derfor jeg kunne lide ham fordi jeg så at han forstod eller følte hvad en kvinde er og jeg vidste at jeg altid kunne komme om ved ham og jeg gav ham al den fornøjelse jeg kunne og hidsede ham op til han bad mig sige ja og først ville jeg ikke svare men så bare ud over havet og himlen jeg tænkte på så mange ting han ikke vidste noget om på Mulvey og_Mr Stanhope og Hester og far og gamle kaptajn Groves og matroserne der legede alle fugle flyver og springer buk som de kaldte det på anløbsbroen og skildvagten foran guvernørboligen med den indretning om den hvide hjelm stakkels fyr halvt stegt ihjel og de spanske piger der lo med deres sjaler og deres høje kamme og auktionerne om morgenen med grækerne og jøderne og araberne og pokker må vide hvem mere fra alle kanter af Europa og Duke Street og Hønsetorvet hvor de klukkede uden for Larby Sharons og de stakkels æsler der gled halvsovende af sted og de vage fyre med store kapper der sov i skyggen på trappen og de store hjul på oksekærrerne og det gamle slot tusindvis af år gammelt ja og de kønne maurere i hvidt over det hele og turban ligesom konger som inviterede en til at sidde i deres lille butik og Ronda med de gamle vinduer i posadaerne to gnistrende øjne bag gitteret skjult for sin elsker som kysser dets gitter og vinstuerne der var halvt åbne om natten og castagnetterne og den nat vi kom for sent til båden i Algeciras og vægteren gik så uforstyrrelig omkring med sin lygte og oh den frygtelige dybe strøm oh og Havet Havet var undertiden rødt som ild og de strålende solnedgange og figentræerne i Alamedaparken ja og alle de sjove små gader og de lyserøde og blå og gule huse og rosenhaverne og jasminerne og geranierne og kaktusserne og Gibraltar som ung pige hvor jeg var en Bjergblomst ja da jeg satte rosen i mit hår ligesom de andalusiske piger eller skal jeg en rød ja og hvordan han kyssede mig under den mauriske mur og jeg tænkte nå lige så godt ham som enhver anden og så bad jeg ham med øjnene om at spørge mig igen ja og så spurgte han mig om jeg ville ja sig ja min bjergblomst og først slog jeg armene om ham ja og trak ham ned til mig så at han kunne mærke mine bryster og fornemme deres stærke duft ja og hans hjerte bankede så vildt og ja sagde jeg ja jeg vil ja. Triest-Zurich-Paris, 1914-21.«