Christopher finder en dag genboens puddelhund myrdet med en havegreb. Christopher kan godt lide mordmysterier a la Sherlock Holmes, fordi de altid er så logiske, så derfor vil han opklare, hvem der slog hunden ihjel. Christopher John Francis Boone er 15 år, kender navnene på alle verdens lande, alle deres hovedstæder og alle primtal op til 7.507. Men han ved ikke, hvad det vil sige at være fornøjet, bekymret eller ondsindet. Han ved heller ikke, hvorfor voksne går fra hinanden, men til gengæld ved han alt om Apollo-rumprogrammet. Autist med logisk begavelse Han har den form for autisme, der hedder Aspergers syndrom, der viser sig som en stærk koncentrationsevne, en udpræget logisk begavelse og et tilsvarende udpræget socialt handikap med tilhørende egocentrisme og manglende empati. Og så er han fortæller i den engelske forfatter Mark Haddons 'Den mystiske sag om hunden i natten'. Den fortæller er en genistreg. For hold op, hvor er Christopher troværdig, irriterende, ufrivilligt komisk, frustrerende og ja, knuselskelig. Han går i en specialskole for psykisk udviklingshæmmede, og det er en lærer dér, Siobhan (den eneste, der rigtig forstår ham), der har bedt ham om at skrive en bog, han selv har lyst til at læse. Og da han kun læser om Sherlock Holmes, matematik og videnskab, er dét, vi nu læser, en blanding af alle disse ting plus overordentlig nøjagtige beskrivelser af meget almindelige ting, som Christopher bare ikke finder helt så almindelige. Han underholder gerne med matematiske problemer, men Siobhan har sagt, at de keder folk, så han gemmer et af de mere komplicerede til efterordet. Meget rørende Denne åbenhjertige fortæller kan ikke lyve, derfor hader han f.eks. metaforer, for de siger, at tingene er på en måde, de ikke er. De lyver. Han ved heller ikke, hvad han skal svare, når folk ytrer konstaterende sætninger som »jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dig, Christopher«, eller »jeg kan ikke klare mere«; og det er sådan nogle ting, de voksne omkring ham siger hele tiden. Men han kan godt stikke dem en hvid løgn, dvs. kun fortælle dem en del af sandheden. Og det får Christopher brug for, når de voksne, han kender og er tryg ved, pludselig begynder at opføre sig usædvanligt og truende. Vi, læserne, forstår til gengæld alt for godt de voksnes reaktioner, men også hans logiske og nogle gange livsfarlige forsøg på først at opklare mysteriet og siden at hitte rede i alle de løgne, som hans nærmeste omgærder ham med - ofte af omsorg for ham, men mest i afmagt. Bogen er den mest rørende, jeg har læst i årevis: Jeg tog mig selv i at råbe advarende og næsten fælde en tåre, da den lille kloge og bundnaive Christopher kastede sig frygtløst ud i den kolossalt store nære verden: For vores verden er så overfyldt med information for en hjerne, der ikke er i stand til at sortere væsentligt fra uvæsentligt. Af og til må han sætte sig ned, knibe øjnene sammen, holde hænderne for ørerne og skrige - hvilket han sammenligner med at trykke ctrl + alt + delete på computeren. Således bliver en regional togrejse fra forstaden Swindon til London en af de mest skræmmende, uhyggelige rejsebeskrivelser, jeg husker at have læst. Bogen udkom for over et år siden i England, men lå stadig her i maj nummer et på boghandlerkæden Waterstones bestsellerliste. Det var i en af kædens vidunderligt klart indrettede, bogelskende afdelinger, jeg faldt over bogen og øjeblikkeligt blev solgt til dens helt unikke stemme og stemning. Men den kom faktisk allerede sidste år i en dansk oversættelse. Dengang opdagede jeg desværre ikke, hvilket lille mesterværk der gemte sig bag den mystiske titel. Så her er, med en lille forsinkelse, min varmeste anbefaling til sommerlæsning.