Der er for længst gået industri i at sværte den amerikanske præsident George W. Bush til. Tænk hvad idémanden bag og producenten af følgende klistermærke: »En landsby i Texas savner sin lokale idiot«, må have fået ind af penge. For Garry Trudeau er der intet nyt i dét. Siden Watergate har han tjent penge på at hænge skiftende amerikanske præsidenter - indtil videre syv! - ud. Hans våben og dermed et af de mest skarpladte og frygtede i USA hedder Doonesbury, og det har det gjort siden 1970, da tegneseriesatiren begyndte og inden Watergate kom på dagsordenen. Siden 1973 har den kørt i dagbladet Information. Eksklusiv satiriker 56-årige Trudeau, der senest skabte overskrifter ved at love 100.000 dollar væk til hvem som helst, der kunne dokumentere, at Bush faktisk opfyldte sine forpligtelser som medlem af hjemmeværnet i Alabama under Vietnamkrigen, er af de mest eksklusive satirikere, en af dem det er sværest at få fat på. Derfor var det en sensation, da magasinet Rolling Stone fik lejlighed til at interviewe ham i sin seneste udgave. Ikke så mærkeligt, at broderparten af interviewet handler om George W. Bush, som var en to år ældre studerende på Yale i 1960'erne. Såvel Bushs far, gamle præsident Bush der ofte truede Trudeau med tæv, som W. selv hører til Trudeaus yndlingsofre. Og så var der det med Yale ... Festudvalg »George Bush var formand for et lille udvalg, som jeg også sad i, hvis pligter bestod i at bestille fadølsfustager til festerne og vælge imellem Yales populæreste bands og få dem til at spille. Jeg må sige, at han virkelig vidste, hvad det handlede om - det havde han helt styr på«, siger Trudeau til Rolling Stone. »Selv dengang havde han nogle ærefrygtindgydende sociale talenter. Da han ledede vores lokale broderskab, Delta Kappa Epsilon, kendte han navnene på alle 45 unge håbefulde studerende, der ansøgte om optagelse. Han kunne det der med at gribe fat i folk. Ikke med den slags empati, som Clinton var så god til, men på en måde, så folk følte sig trygge ved ham«. Selv mener Garry Trudeau, at George W. Bush især udmærkede sig ved sin ungdommelige sarkasme: »Egentlig var han bare endnu en sarkastisk preppy, en konservativ knægt fra privatskolemiljøet«. Afstraffelse Det var Trudeau, der blev anledningen til, at Bush gav sit første interview i et større medie. En af Trudeaus klassekammerater havde skrevet en afslørende artikel til collegebladet om, hvordan de ældre elever havde et bestialsk afstraffelsesritual over for yngre studerende. De nye blev brændemærket på bagdelen med delta-tegnet, og Trudeau tegnede til artiklen. »Og Bush blev interviewet til New York Times og sagde, at det altså kun havde handlet om jakkebøjler, og ved I nu hvad, det har ikke gjort mere ondt, end hvis de var blevet brændt lidt med cigaretter. Det får unægtelig én til at spekulere over, hvordan hans holdning er til tortur i dag ...«. Arrogante og uvidende Bush Garry Trudeau mindes også, stadig i Rolling Stone, hvordan George W. Bush var meget opmærksom på de to år, der skilte ham fra Trudeau: »Det er svært at forstå, når man ser tilbage, men der var en kløft af forskelle mellem dem, der kom på Yale i 1968, og dem der kom ind i 1970. Kulturen havde ændret sig radikalt på to år, og jeg syntes, at dem, der var kommet ind to år før mig, var tættere på mine forældres værdier. Bush var helt fremmedgjort i forhold til de mennesker, jeg hang ud med, og han følte, at det, der kom efter ham selv, var truende - hvilket, synes jeg, er interessant, når man tænker på, han bare var 20 år«. Så mange år efter mener Trudeau dog stadig, at Richard M. Nixon satte helt nye standarder for satirikerne: »Den mand skabte mange karrierer, blandt andet min. Hvis ikke man kunne placere Nixon i sit synsfelt, var man i den forkerte branche. (...) George Bush var en kompetent embedsmand, men ingen leder. I dag forekommer han selvfølgelig at have været selve indbegrebet af anstændighed og betænksomhed, alt det hans arrogante, selvbevidste og uvidende søn ikke er«.