Selv om paven rent fysisk er skrøbelig og syg, kan han stadig brøle som en løve. I en ny bog, 'Erindring og identitet', som netop er udkommet, sammenligner paven den fri abort med nazismens mord på millioner af jøder. Samtidig advarer han de nye østeuropæiske EU-medlemmer - herunder hans eget fædreland Polen - mod dårlig indflydelse fra det sekulariserede Vesten, som får etiketten »en ny totalitærstat under dække af demokrati«. Magtmisbrug Bogen er en sammenskrivning af en række samtaler, paven førte med to polske venner og filosoffer i 1993 i den pavelige sommerresidens i Castel Gandolfo syd for Rom. Den behandler filosofisk begrebet 'det onde' og forholder sig tidsmæssigt til det forrige århundrede og især til de to onde ideologier, nazismen og kommunismen, som den polske pave fik at føle på egen krop og sjæl. Bogen blev præsenteret tirsdag i Rom med nogle af Vatikanets og Italiens mest markante intellektuelle personer ved mikrofonerne. Men der skulle et spørgsmål fra en tysk journalist til, før panelet forholdt sig til de overskrifter, bogen har affødt i internationale medier. Nemlig pavens sammenstilling af holocaust og abort. »Paven sætter ikke holocaust og abort på samme niveau. Men han opfordrer os til at være på vagt over for det onde og ikke tro, at vi mennesker nogen sinde bliver immune over for det onde«, sagde den tyske kardinal Josef Ratzinger under præsentationen. Den fri abort har været en af pavens alvorligste bekymringer i mange år, men aldrig har han været så skarp som i denne bog. »De parlamenter, der skaber og udbreder den slags love, skal være klar over, at de misbruger deres magt og står i åben konflikt med Guds og naturens lov«, skriver paven og sætter også legaliseringen af homoseksuelle forhold på demokratiernes synderegister. Vestlig nihilisme Knap så ugudelige som de vesteuropæiske lande er de østeuropæiske. Paven mener, at de østeuropæiske lande har bevaret en overbevisning om, at »Gud er den øverste garant for menneskets værdighed og rettigheder«. Under det kommunistiske diktatur nåede østeuropæerne en vis »spirituel modenhed«, men nu skal disse nationer passe på, at de ikke »ukritisk bukker under for indflydelsen fra den negative kultur, der er så udbredt i Vesten«. Det er den vestlige nihilisme, der bekymrer den 84-årige pave. Han bryder sig ikke om de sekulariserede samfunds ideer om, at »man skal leve, som om Gud ikke fandtes«. Sådan kommer der rod i forholdet mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. Paven anerkender, at de vestlige demokratier står bag en række positive initiativer. Men han fornemmer en »anti-evangelisering«, som går stik imod hans egen mission. Paven grubler med sine to venner over kimen til nazismen og kommunismen og finder den i Descartes' tanke 'jeg tænker, altså er jeg'. Den idé satte 'jeget' og tanken i fokus på bekostning af 'at være', og sådan blev vejen banet for oplysningsfilosofien, individualismen og egoismen. »Hvis mennesket selv kan bestemme - uden Gud - hvad der er godt, og hvad der er skidt, så kan det også beslutte at udrydde en kategori af mennesker«, skriver paven. Attentatforsøg I Italien har pavens nye bog ikke affødt nævneværdige protester. De pavelige tanker om abort, homoseksualitet og vestlig dekadence er velkendte. Men formanden for det jødiske samfund i Tyskland, Paul Spiegel, kalder sammenligningen mellem abort og holocaust for »uacceptabel«. Den katolske kirkes ledelse »har ikke forstået eller vil ikke forstå, at der er en enorm forskel på et fabriksagtigt folkemord og det, som kvinder gør med deres kroppe«, siger Spiegel til den tyske avis Netzeitung. Pavens nye bog indeholder også en beskrivelse af attentatforsøget mod ham på Peterspladsen i 1981. For første gang siger paven udtrykkeligt, at han mener, nogle andre end den tyrkiske attentatmand selv stod bag mordforsøget.