Temperaturen sniger sig godt op over de 30 grader tirsdag eftermiddag i Kunststyrelsens store mødesal, da Statens Kunstfond uddeler hele 33 af de eftertragtede arbejdslegater på 240.000 kr. om året i tre år. For forfatteren Henrik Andersen er det imidlertid ikke tropetemperaturerne, der luner. Det er legatet, der fortæller, at han nu - langt om længe - er kommet ind i varmen. Overset forfatter »Jeg har søgt i ti år, indtil nu har jeg aldrig nogensinde fået en krone«, fortæller Henrik Andersen, der ifølge Kunstfondens litterære udvalg har udgivet en række oversete romaner, heriblandt 'Gensyn med Kap Farvel' fra 1996 og 'Den tredje historie' fra 2002. I alle sine romaner skriver han på en blanding af historiske kendsgerninger og det rene digt, og sådan er det også i den samtidsroman om professionel fodbold, han vil bruge det nye legat til at skrive. Læsere, der var med fra hans debut med 'De skyldfri' i 1995, vil nikke genkendende til nogle af personerne i den kommende roman. Ekstra-bevilling fra Brian Denne tirsdag uddeler de kunstneriske udvalg i Statens Kunstfond i alt 33 treårige legater til en værdi af i alt 23,7 mio. kr., men det er især litteraturen, der i år er begunstiget. Det skyldes ikke mindst en ekstra-bevilling fra kulturminister Brian Mikkelsen (K), der har ønsket at øge de treårige forfatterlegater. Derfor har det litterære udvalg med Bo Green Jensen i spidsen haft 5,7 mio. kr. ekstra at gøre godt med i år. Erotisk thriller Pengene er bl.a. brugt til at lukke forfatteren Jan Sonnergaard ind i den litterære varme. Sonnergaard har søgt konsekvent om det treårige legat, siden han trådte ind på den litterære scene, og hvert år har det været et diskussionsemne i de litterære cirkler, hvorfor han er blevet forbigået, selv om han har sat en litterær dagsorden med novellesamlinger som 'Radiator' og 'Sidste søndag i oktober'. Nu har han imidlertid fået legatet, og han er allerede i gang med det, han har annonceret som en generationsroman. Også flere af de øvrige forfattere, der får det treårige legat, er i fuld gang med projekter, som vil ramme læserne inden så længe. Laila Ingrid Rasmussen er ved at skrive en samling af »den slags noveller man læste, da man gik i niende klasse«. Altid sprælske Jens Blendstrup skriver på en erotisk thriller, der angivelig skal efterfølges af en historisk roman om den sidste landsbytosse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





