En lille dreng, som så dagens lys, eller rettere, som begyndte at gå i søvne for 100 år siden, lader sig nu bese for første gang siden da i originalformat og de rigtige farver. Winsor McCays legendariske tegneserie 'Little Nemo in Slumberland', som første gang blev trykt 15. oktober 1905 i avisen The New York Herald, er nu genopstået i avisformat og særlig grov papirkvalitet, takket være en amerikansk tegneserieelsker, Peter Maresca. Kendte tegneserietegnere som Art Spiegelman ('Maus') og Matt Groening ('Simpsons' m.m.) er nærmest i ekstase, kan man læse på www.sundaypressbooks.com. Slumberland Lille Nemo viste sig første gang i natskjorte i sin seng, hvor han vækkes af en Oomp, som tilsiger ham til Slumberland, til hans majestæt Morpheus. Nemo drager straks af sted på hesten Somnus og oplever i årenes løb mange mærkelige hændelser sammen med kongen og andre stærkt særprægede personer. Grænseløs fantasi Tit og ofte finder Nemos mor og far ham på gulvet i den sidste billedramme. »Er du nu faldet ud af sengen igen, Nemo?«, spørger de den stakkels fortumlede unge. Ifølge New York Times (17.10.) nød serien ikke den store publikumsbevågenhed med det samme, mens kritikerne straks elskede den, fordi den var så helt fornyende anderledes, surrealistisk og avantgardistisk, før den slags var gængs. Winsor McCay tegnede nærmest som et kamera på lsd. Selv i dag virker tegningerne helt grænseløse i deres fantasi, historierne ligeså, mens håndelaget er ganske præcist og stringent. Poetisk drømmeunivers Peter Maresca, en tegneseriesamler, har gennem flere år forsøgt at få nogen til at trykke serien i dens originale avisformat og på den rigtige slags papir, som ville få farverne til at fremstå som McCays originaler. Til sidst gjorde han det selv. Prisen for 5.000 eksemplarer, der går fra 1905-1910, trykt i Malaysia, var på niveau med »et hus med tre soveværelser i Kansas« ifølge Maresca i New York Times. Nogle af siderne måtte genoptegnes, fordi originalerne næsten var forsvundet. 'Little Nemo in Slumberland' er tidligere udgivet i forskellige formater og farvetryk, også på dansk kortvarigt som 'Lille Nemo i Drømmeland' på Bogfabrikken. En japansk tegnefilm fra 1992 var absolut ikke på niveau med forlæggets poetiske og yderst raffinerede drømmeunivers, der gør, at den stadig regnes for en af verdens bedste tegneserier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen






