To charmerende novellesamlinger på syngende fynsk var Maria Grønlykkes første og vellykkede livtag med skønlitteraturen. Nu tager hun skridtet fuldt ud og får udsendt sin første roman, der allerede i titlen pejler sig ind på det særlige univers, hun synes at skrive sig ind i som forfatter. Det sørgmuntre univers, der ligger et sted ude i provinsen, hvor indbyggerne kører på knallert, og momsen aldrig rigtig er slået igennem. Store planer 'I morgen skinner solen' hedder romanen, og som Anne Grethe Jacobsen noterer i JydskeVestkysten, har hun hentet den fra en gammel Morten Korch-roman fra 1966. Men der er ikke meget Morten Korch over historien, for den kvindelige hovedperson, Johanne, slår sig sammen med plattenslageren Finn Ove, der engang sang så flot i kirken og gjorde Johanne blød om hjertet. Og Finn Ove har store planer. Først vil han sælge leksika - siden campingvogne og derefter udestuer. Det går ikke så godt. Mildt sagt. Finn Ove må i fængsel for bedrageri, men Johanne hænger på. Kvindelig Søren Ryge »På forunderlig vis skildrer Grønlykke dette umage par: Den tapetfarvede Johanne med de store følelser og Finn Ove med de enorme armbevægelser og et minimum af selverkendelse«, skriver Signe Lindskov Hansen i Information. »Med lige dele empati, menneskekundskab og humor, når Grønlykke langt ind under huden på sine personer«, skriver hun. Jørgen Aagaard i Fyens Stiftstidende er ikke særlig uenig. Han mener, man som læser bliver gelejdet gennem historien med en blanding af fortælleglæde, munterhed og alvor, så man både fornøjes og sidder tilbage med en tåre i øjenkrogen. Kvindernes svar på Søren Ryge, kalder han Maria Grønlykke. Et bedre menneske I Berlingske skriver Jens Andersen, at hendes afgørende styrke som forfatter er evnen til at få det absolut hjerteskærende i menneskers livshistorie til at gå hånd i hånd med det humoristiske og folkekomiske. »Man kan næsten ikke vente med at se, hvad Maria Grønlykke spiller ud med næste gang. Prosa? Drama? Filmmanuskript? Talentet rækker vidt, humoren stikker dybt og favner varmt om Danmark og danskerne i denne iskolde tid«, skriver Jens Andersen. Michael Lambæk Nielsen er lige så positiv i Politiken, men har også forbehold: »Historien om det gode menneske fra Sydsjælland er i den grad lykkedes for Maria Grønlykke, men romanens indbyggede ambitioner om at skrive et stykke underdreven scherfigsk satire over den pengesyge danske lillemands opstigen og fald i velfærdsstaten lykkes ikke ganske«. »Men misforstå mig ikke: Grønlykke skriver historier, der angår én, og man bliver - tror jeg nok - et bedre menneske af at have læst 'I morgen skinner solen'«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema





