En håndfuld private Brandes-entuisiaster forsøger på rekordtid at samle penge ind, så den berømte Brandes-families stambog ikke ender hos en udenlandsk samler, men på Det Kongelige Bibliotek, når den kommer på auktion 1. marts hos Bruun Rasmussen. Stambogen, der er vurderet til en halv mio. kr., indeholder cirka 400 hilsner og autografer fra berømte folk som Albert Einstein, Thomas Mann og Emile Zola. »Vi har foreløbig kontakt med to sponsorer, men vi arbejder på at få en hjemmeside op at stå (www.brandes.dk) og siden få etableret en kampagne via sms og e-mail«, siger den private indsamlings nyudnævnte formand Bo Brøndum Pedersen. Gør noget! Indtil videre har gruppen brugt store kræfter på at få tilladelse til indsamlingen og få det juridiske grundlag i orden. Frem til 1. marts skal kræfterne bruges på at bearbejde fonde, firmaer og privatpersoner, som formodes at ville støtte projektet. Men hvad er egentlig baggrunden for initiativet? »Det skyldes, at jeg på tv så, at stambogen var til salg, og at den måske ville gå til udlandet. Det mente jeg var for galt, og jeg sagde, at det ville jeg da godt give 1.000 kr. for at forhindre. Det samme sagde min kæreste, som også spurgte, hvorfor jeg så ikke gjorde noget ved det«, siger Bo Brøndum Pedersen. Det har han så gjort lige siden. Ikke fordi han har noget at gøre med litteraturforskning eller humaniora som sådan. Selv er han civilingeniør, og hans kæreste opdrætter heste. Dansk kulturarv Ikke desto mindre synes de og de øvrige initiativtagere, at stambogen bør blive i Danmark, og den opfattelse deler litteraturprofessor Hans Hertel fuldstændig. »Georg Brandes (1842-1927) var ikke bare den geniale litteraturkritiker. Han var gennem 50 år 'den gode europæer og kulturmissionær', som Nietzsche sagde, der satte Danmark og den store verden i frugtbar forbindelse - begge veje. Han var den uforfærdede kulturkritiker, der angreb krigsvanvid, politisk forfølgelse og barbariske retsforhold«. »Han repræsenterede ægte dansk frisind og tolerance og kritiserede selvglad dansk provinsialisme. Få har som han medvirket til at gøre Danmark moderne, og hans navn kan stadig hidse folk op i vrede eller begejstring. Georg Brandes' datters Stambog dokumenterer hans talløse forbindelser med danske og internationale forfattere, kunstnere, forskere og politikere. Den skal naturligvis sikres for Det Kkgl. Bibliotek som del af den danske kulturarv«, siger Hans Hertel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen






