Pas nu på, det ikke bliver for kedeligt.
Lad ikke København blive et museum for middelklassen.
Lad ikke storbyen blive én stor, friseret andelsboligforening med grill-arrangementer, polerede dørhåndtag og fælles bredbåndsnet. Passionen sås i forfatterskaberne
Opfordringen kommer fra dramatikeren Jokum Rohde og lyrikeren Søren Ulrik Thomsen, der i en ny bog 'København Con Amore' folder det København ud, som består af sære baggårde, beskidte værksteder og vulkaniseringsfirmaer, hvor stemplede regninger synes at være permanente fremmedelementer.
»Vi har arbejdet på bogen i to år. Vi har cyklet rundt i storbyen og taget billeder af steder, som i flere tilfælde nu er forsvundet«, fortæller Søren Ulrik Thomsen.
De to forfattere opdagede hinandens passion for det ufriserede storbymiljø gennem forfatterskaberne, som i begge tilfælde vrimler med referencer til et sortsværtet København, hvor kaffebarer og vasketeriaer har været en del af bybilledet, før de blev erstattet af cafeer med specialøl og butikker med italiensk design. Slumromantik og retro-nostalgi
Jokum Rohde ser bogen som noget nær et udstillingskatalog over de to forfatterskaber.
»Det er jo det, vi skriver om. Men det er også en total anti-coffee table bog. Der findes jo så mange uanseelige, udfasede smørrebrødsaloner i udkanten af Sundby, og hvorfor egentlig lave en bog om det«?
»Ja, det er et godt spørgsmål, men der jo en del højvande i snakken om København som tilstand, og vi har et helt særligt København, vi vil udblæse. Der har været en bog om Dan Turèlls København, og der har været bogen 'Grib København', men der har jo ikke været nogen bog, der kommer op på siden af os i slumromantik og retro-nostalgi«, siger Jokum Rohde. Ren tilståelsessag
Søren Ulrik Thomsen er helt enig.
»Det er en hyldest til en bestemt side af København, som giver den virkelighedsfornemmelse, vi godt kan lide. At vi ikke befinder os i et overistandsat museum, men i et miljø som er præget af tilfældigheder. Det er også et gammelt arbejderklasse-København, som er ved at forsvinde«, siger Søren Ulrik Thomsen. Hvis nogen nu ville kalde jer romantikere og nostalgikere, hvad siger I så?
»Så siger vi ja, ja og atter ja. Det er en ren tilståelsessag«, siger Søren Ulrik Thomsen. Så hurtigt det går
Begge ser bogen som både et tidsbillede, en hyldest og et nostalgisk blik på et København, som bliver revet ned og bygget op i en ny og moderniseret udgave, næsten før de to har kunnet få fremkaldt billederne.
'København Con Amore' lægger sig i forlængelse af bl.a. fotografen Susanne Mertz' bog fra 1991, 'Gadebilledet der forsvandt', baseret på billeder taget i starten af 1970'erne.
Bogen udkommer 25. april og udgives af Vindrose og Ny Carlsberg Glyptotek.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch





