Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Edward st. Aubyns Melrose-romaner bliver til en tv-serie på fem afsnit.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Instruktør om mystisk italiensk forfatter: »Jeg er et af de få mennesker, der er ligeglad med, hvem hun er«

Carsten Andersen giver dig ugens bedste bogsladder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overklassen til tørre

Læserne af Edward st. Aubyns Melrose-romaner har set det for deres indre blik, når den engelske overklasse var allermest tåkrummende pinlig, for forfatteren holder ikke hånden over nogen i sine kritikerroste bøger. Det gælder den modbydelige far, der tæver sin kone og voldtager sin lille søn. Det gælder den umulige mor. Og det gælder såmænd også hovedpersonen, Patrick Melrose, der lever som hovedrig junkie i 80’ernes New York.

Da vi anmeldte bøgerne her i avisen, blev historierne beskrevet som to dele ’Downton Abbey’ og en del Hunter S. Thompson, for St. Aubyn giver i sine bøger virkelig overklassen et spark i skridtet, og ingen kan påstå, at han ikke ved, hvad han taler om. I vidt omfang er det sin egen historie, han bygger Melrose-bøgerne på.

Om ikke så længe vil man formentlig ikke se Edward St. Aubyn for sig, når man tænker på de groteske historier. Man vil snarere tænke på skuespilleren Benedict Cumberbatch, for han får hovedrollen i en tv-serie på fem afsnit, som hver især fortæller om en dag i Patrick Melroses liv.

Det bliver forfatteren David Nicholls, der skal skrive de fem afsnit. Optagelserne er sat til at begynde i august. Nicholls er mest kendt for sin roman, der på engelsk hed ’One Day’, og som følger et kærestepars liv ved at beskrive en bestemt dag i deres liv år efter år efter år. En simpel og alligevel indlysende idé. Som norske Jan Kjærstad engang sagde til  mig, ville han ønske, at han selv havde opfundet lige netop den måde at fortælle en historie på.

Martin Slottemo Lyngstad
Foto: Martin Slottemo Lyngstad

David Nicholls

’One Day’ blev filmatiseret af danske Lone Scherfig, for selvfølgelig blev den filmatiseret. Det gør de fleste gode historier, for der er langt imellem dem. Altså, de virkelig originale historier, som pludselig finder et stort publikum, fordi de er noget særligt.

Se bare på Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, som har haft fast ophold på bestsellerlisterne det seneste par år. For de heldige forlag har det skæppet godt i kassen og herhjemme eksempelvis skabt god økonomi i et lille forlag som C&K. Måske kan romanerne i løbet af de kommende år nå endnu længere ud end det boglæsende publikum, for romanerne om Elena og Lilas liv er ved at blive skrevet om til en tv-serie i hele 32 afsnit. Ifølge internationale medier vil de første episoder blive filmet allerede i løbet af i år, så hele sæson 1 skulle kunne blive vist i løbet af efteråret 2018.

Italienske Saverio Constanzo skal instruere den lange serie, og en talsmand har til New York Times fortalt, at der forhandles med en stor, amerikansk producent. Åh nej, tænker Ferrantes mesthard core fans formentlig. Skal vi nu se en dårlig amerikansk udgave af historierne? Tilsyneladende ikke. Serien bliver optaget i Italien. På italiensk. Det ventes, at Elena Ferrante skal bidrage til manuskriptet, ifølge Constanzo formentlig via mail, for Ferrante holder sig stadig på afstand af enhver offentlighed, selv om en italiensk journalist mener at have afsløret, at oversætteren Anita Raja gemmer sig bag navnet. Det rager Constanzo en høstblomst. Han er kun interesseret i den litterære virkelighed, hun har skabt. »Jeg er et af de få mennesker, der er ligeglad med, hvem hun er«, siger han.

Måske en film

Herhjemme kan vi også lidt i retning af bøger og billeder. SF Studios har købt rettighederne til Jens Henrik Jensens Oxen-trilogi om krigsveteranen Niels Oxen, men alt er så nyt, at ingen ved, om målet er tv eller biograf, ligesom instruktør og manuskriptforfatter ikke er fundet. Måske er det også på sin plads at huske på, at det ikke er alle filmrettigheder, der faktisk bliver til film. For et par årtier siden var der f.eks. meget snak om en film over Ib Michaels ’Kilroy Kilroy’ og en amerikansk filmudgave af Dea Trier Mørchs ’Vinterbørn’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Dea Trier Mørch

Harry Hvem?

Med den popularitet, krimigenren har hos publikum, er det dog ikke så underligt, at filmselskaberne har øje for forfattere som Jens Henrik Jensen, Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein. Krimierne storsælger, om de så er danske, svenske eller norske. En af de populære er Jo Nesbø, som på tirsdag får sin nye Harry Hole-roman, ’Tørst’, udgivet herhjemme. I genrelitteraturen er Nesbø i Norge, hvad Adler-Olsen er i Danmark. Nesbø er nu så stor, at selv hans danske forlag har fabrikeret en tryksag på 12 sider om ham og romanerne. Heraf fremgår det, at det hele begyndte i 1996. Nesbø, lidt sanger, lidt børsmægler, sagde farvel til det hele og tog til Australien og skrev det meste af døgnet. Da manuskriptet var færdigt, sendte han det til det forlag, en veninde arbejdede på. Et par uger senere ringede telefonen hjemme. Den nu arbejdsløse eksbørsmægler tog telefonen: »Jo Nesbø«. I den anden ende af forbindelse spurgte en stemme: »Sig mig, hvem er ham Harry Hole egentlig?«. Det kan læsere verden over i dag svare på. Den første Hole-roman udkom i 1997. Nesbøs bøger er solgt i 30 mio. eksemplarer.

Ugleset

Er krimier så mindre fin litteratur end anden litteratur? Sådan er det åbenbart i Norge, skriver journalist og (krimi)forfatter Sidsel Dalen i den norske avis Dagbladet. Især på venstrefløjen hører hun folk sige, at de ikke læser krimier. Især hvis de vil fremstå finkulturelle. Ud af halvtreds litterære priser går kun én ifølge Dalen til krimier, og legater må de ofte spejde langt efter. Så er der måske alligevel forskel på Danmark og Norge. Det Danske Kriminalakademi uddeler årligt sine priser, men krimierne satte sig på De Gyldne Laurbær i både 2010, 2014 og 2015 med henholdsvis Adler-Olsen, Blædel og Stein. I 2016 gik laurbærrene som bekendt til Merete Pryds Helle for ’Folkets skønhed’, men tænk lige over, hvordan diskussionen ville have været, hvis det var blevet den tredje krimi i træk.

Præmiefortællere

Herfra kan vi passende gå direkte over til uddelingerne fra Statens Kunstfonds litteraturudvalg, som har valgt at præmiere fem udgivelser fra efteråret 2016 med hver 50.000 kr.

De fem er: ’Fryden’ af Andreas Pedersen. En bog, som ikke kan genrebestemmes. Det kan til gengæld ’Vivian’ af Christina Hesselholdt. Det er en dokumentarroman om gadefotografen Vivian Maier. ’Sulcipia, en romersk digter’ er, som det hedder, oversat og kommenteret af Harald Voetmann, så også her er vi ude over helt faste genrer. Den fjerde er ’Ved gudernes bord’ af Katrine Wiedemann, en blanding af essay, erindring og fagbog om at være teaterinstruktør. Og endelig er der præmie til ’Hr. Løve og æbletyven’ af Jan Oksbøl Callesen. Den genre kender alle til gengæld. Billedbog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Katrine Wiedemann

Årets Kritikerpris er også netop uddelt. Her er genren også til at finde ud af. Prisen går til digtsamlingen ’Tilbage til unaturen’ af Rasmus Nikolajsen. De to øvrige indstillede var Iben Mondrup for ’Karensminde’ og Maja Lucas for ’Mor’.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden