Krístin Marja Baldursdóttir skriver ofte om kvinder, der er på kanten af det normale. Eller for at sige det på en anden måde: noget ud over det gennemsnitlige.

Det gjorde hun i sine to berømte Karitas-romaner om en kvinde, der bliver kunstner. Det bliver hendes nye hovedperson og jegfortæller, Flora, ikke, men hun bruger sin energi og sit indre raseri til at komme til at spille en afgørende rolle i en lille islandsk bygd.