0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sofistikeret gyserroman af Leif Davidsen trækker tråde til vores egen miserable tid

Ny krimi af Leif Davidsen er spændende og intelligent underholdning med reverens til Graham Greene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Brohus/POLFOTO
Arkivfoto: Anders Brohus/POLFOTO

Leif Davidsen åbnede i dag Lindhardt og Ringhofs scene på Bogforum i et interview af Camilla Goghs Miehe-Renard om hans nyeste roman 'Ravnens rede'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den geniale Graham Greene delte sit forfatterskab op i to. Der er hans katolske romaner om, hvorvidt Gud er død, sover eller er flyttet på landet. Dernæst hans ’entertainments’, spændingsromaner, hvor Herrens uransagelige veje krydser menneskehedens enfoldige stier. Et tematisk vejnet, som en udvejsløs og halvreligiøs labyrint. Lig kloakkerne under Wien, hvor kynikeren Harry Lime i Greenes og Carol Reeds mesterfilm ’Den tredje mand’ farer vild, bliver forrådt og dræbt af sin forne ven.

Greene var katolik og marxist. Han anså liberalismens markedsglade materialisme for dødssynden griskhed, og kapitalismen for en menneskefjendsk og fremmedgørende konstruktion.

Helt så katolsk og rebelsk i hovedet er Leif Davidsen ikke i sin både spøjse, skægge og spændende ’Ravnens rede’, som er anlagt lidt uden for hans vanlige politiske thrillers, men med reverens til Greene, der har betydet meget i hele Davidsens forfatterskab.

Briten optræder sågar flere gange som guide på fortællingens nygotiske slot i Bretagne. Jamen, kom lige i hu, at Leif Davidsen har skrevet en roman, som hedder ’Lime’s billede’ – efter en flække nær Ebeltoft, men som jo også er efternavnet på ham, som med Orson Welles’ skikkelse mener, at 30 år med blodige Borgia i Italien skabte stor kunst, og 500 år med schweizisk folkestyre fabrikerede et kukur.

Ord, som tæt på kunne være sagt af denne fortællings gustne bagmand og bankier, Erling Skjold. En kræftramt krøbling med en jordisk og kold logik om, at i en ond verden er det blasfemisk at være god. Sådan fremstår han versus den varme ekskæreste, den venstreorienterede Susanne Carlsen, da han, 30 år efter at han brat forlod hende, nu finder behag i at se hende igen. Hun skal skrive hans erindringer om et langt liv i grådighedens tjeneste.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce