Lilian Munk Rösing anbefaler: Små mirakler af møder
Judith Hermann: Spøgelser, overalt. Oversat fra tysk af Niels Brunse, Batzer & co.
Med sine novellesamlinger følger Judith Hermann den generation, der var ung i Berlin i 1990’erne. I samling nummer to er de alle sammen ude at rejse. Det handler om relationer og møder mellem mennesker. Om gaver, man forstår eller ikke forstår at tage imod. Om de kærlighedsvalg, man gør eller ikke gør. Hver sætning er et lille mirakel.





