Nogle bliver kærlige, når de drikker. Nogle græder. Jeg vil korrigere verden – og slås«.
Sandheden hører man som bekendt fra børn og fulde folk, men som barn havde Lisbeth Zornig Andersen hverken stemme eller tilhørere, og brandertens vrede er derfor voldsom og eksplosiv.
’Vrede er mit mellemnavn’ lød undertitlen på Zornigs barske erindringsbog fra 2011, mens titlen på dens opfølger klinger en anelse mere optimistisk af rejse og eksistentiel udvikling: ’Zornig – fra vrede til voksen’.
Lisbeth Zornig Andersen er det inspirerende mælkebøttebarn, som med nød og næppe undslap en opvækst med svigt, vold og seksuelt misbrug – som vendte ryggen til barndommens Underdanmark og kæmpede sig fremad og opad mod middelklassens tryghed og ordnede forhold.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
