Åh nej, ikke endnu en bog om, at vi skal redde naturen, tænker jeg, da jeg åbner den verdensberømte filosof Bruno Latours nye bog og støder på udtrykket ’Det nye Klimaregime’. Endnu et sæt formaninger om, at et ubestemt »vi« må gøre noget, og at det er på høje tid, sådan som det har været de sidste 50 år. Gab.
Latours bog er ikke sådan én. Den starter med at kæde ulighed, folkevandring og globalisering sammen. Den gængse tankegang er spændt ud mellem to poler, på den ene side ’Det globale’, som satser på vækst og overskridelse, og på den anden side ’Det lokale’, som er stærkt optaget af identitet og grænser. Men denne simple akse er blevet forældet, hævder Latour, fordi begge poler er blevet umulige. Globaliseringens projekt ’rigdom til alle’ kan ikke gennemføres, og nationen kan ikke holde verden – de fremmede, forureningen – ude.
