Spaltningen af romanen: Sådan lyder overskriften på Jan Kjærstads tanker om litteratur som erkendelsesform i kvantefysikkens århundrede, i essaysamlingen ’Menneskets felt’ (1999). Hans ny roman, ’Storefjeld’, demonstrerer én version af den spaltning: Reaktionerne på et modbydeligt massemord, belyst gennem tre vidt forskellige menneskers erindringer eller indre monologer.
En slags krimi, for så vidt som massakren er uopklaret (næsten) indtil slutningen. Men frem for alt en analyse i fiktionsform af ’vores’, offentlighedens, ønske om ’sandhed’ og ’retfærdighed’ – godt filtret sammen med alskens andre knap så ædle behov, især: hævn og renselse af flertallet ved udpegning af en enkelt syndebuk. Behovet for at enes om en ’orden’ i verdens kaos af tilfældigheder. Besværge os til forudsigelighed frem for uforudsigelighed.
