Det danske fugleliv er umådelig godt og grundigt beskrevet. Fuglene er en så elsket del af naturen, at de fleste bemærker dem, mange kender en del af dem, og nogle få, ornitologerne, ved alt.
Derfor er der masser af bøger om fugle, men jeg bruger kun en enkelt til daglig, for det er jo de samme 300 arter, der kan opleves regelmæssigt, og det er trods alt begrænset, hvor mange gange man kan gentage de samme oplysninger om de samme fugle.





