0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jens Smærup Sørensen sætter med 'Jens' et af den slags aftryk i læseren, der øger sansen for livet

Forfatteren bedriver kulturkritik i sin selvbiografiske fortælling om Jens, hvis far straffer ham for at læse i smug og ikke kan huske hans fornavn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jens Smærup Sørensen er opkaldt efter sin farbror Jens. Han voksede op på gården Jensminde, som også havde navn efter farbroren, men efter at han tog en uddannelse og blev forfatter, kunne hans far ikke længere helt huske, hvad han hed.

Så når Smærups fortælling om sit liv og sin tid hedder ’Jens’, er det nok så meget en søn, der skriver. Erindringerne, som er en sammenskrivning af en række mands minde-foredrag holdt i Vartov, har samme afsæt som Smærup Sørensens forfatterskab: erindringen om det gamle bondesamfund og oplevelsen af dets forsvinden som meningsgivende kraft. I direkte forlængelse af det en stærk ambivalens over for det moderne. Særligt ungdomsoprøret stillede spørgsmål ved alt, hvad bondesønnen var rundet af. ’Jens’ er som ’Mærkedage’, Smærups suveræne roman fra 2007, en fortælling om at bryde med det, man blev rundet af, og samtidig tabe vigtige dele af sig selv.

Det begyndte, da han kom i skole inde i byen. Jens fra det »bogforlegne« hjem, var en smule sær og indelukket og blev tavs, fordi de fine inde i byen talte så anderledes. Han kom fra en »sammenbidt skrumpeverden«, som åbnede sig i gymnasiet, og blev straffet af sin far for at læse bøger i smug. Syndefaldet kom, da han i anden halvdel af 1. g. besluttede sig for ikke længere at ville tale jysk derhjemme. Forældrene var i chok. »Nogle få sekunder, dér midt i måltidet. Deres hånd- og mundbevægelser gik i stå. Også deres øjne frøs fast, i retning af ingenting«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce