Mange vil være bekendt med grundmyten om Robert Johnson. Den unge sorte bluesmusiker, som mødte Fanden selv i et støvet vejkryds way down South og solgte sin sjæl for et djævelsk talent på guitaren. En god historie, som man længe forestillede sig tjente Robert Johnson fint som markedsføring på et tidspunkt, hvor det ikke skortede på ukendte talenter på Sydstaternes frodige bluesscene.

I virkeligheden er der nok snarere tale om en apokryf legende, som første længe efter Robert Johnsons død har snoet sig rundt om mindet om en mand, man ikke ved så forfærdelig meget om.