Pia Olsen Dyhrs store talent er at overleve. Det konstaterer SF-formanden selv i Thomas Larsens nye portræt- og interviewbog.
Når tingene ramlede for hendes forældre i nederste socialklasse på den københavnske vestegn, fandt Pia ressourcerne i sig selv til at komme videre. Når den alkoholiserede far lod hjemmet sejle, greb Pia kost og spand. Man tager en dag ad gangen, smøger ærmerne op og går i gang. Man overlever.





