Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grafiker om ugens bogomslag: »Det er altid forsiden, man taler mest om. Men for mig er bogryggen det vigtigste«

Thomas Bobergs roste roman ’Africana’ har et omslag inspireret af et frisørskilt og etiopisk musik, fortæller grafiker Leo Scherfig.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Typisk laver jeg omslag, hvor jeg tegner dødningehoveder og den slags. Det her er meget atypisk for mig, fordi der ikke er noget motiv. Thomas Boberg skriver dialog uden markeringer i form af gåseøjne eller anførselstegn. Han skriver hårdt, kompromisløst, poetisk, følende og med mange tankestrømme. Så der skal også fuld knald på det visuelle udtryk, tænkte jeg.

Mit udgangspunkt har været mine egne forestillinger om Afrika. Jeg har godt nok kun været i Marokko, men jeg hører meget afrikansk og især etiopisk musik, som ikke har en egentlig melodi, men gentager nogle få toner, der strømmer i forskellige forløb.

Som regel læser jeg bogen, men her fik jeg et uddrag på 4-5 sider og mødtes med Thomas Boberg – vi boede begge i Nordvest på det tidspunkt – og sludrede om hans periode i Afrika. Det gav mig en fornemmelse af den stemning, der er i bogen, og som coveret også skal have. En bogforside skal efter min mening ikke fortælle så meget om handlingen, men mere om stemningen. Som om det var musikken til en filmtrailer.

Boberg havde taget mange billeder på sin rejse og regnede måske med, at et af dem skulle på coveret. Især faldt jeg for et, hvor en frisør med store bogstaver på facaden har skrevet, hvordan han laver den flotteste frisure. Med farvestrålende håndmalede bogstaver. Det ville jeg gerne ramme: blandingen af facadeskiltet og det håndmalede udtryk.

Jeg arbejder meget med at lave skrifttyper. Her har jeg brugt trade gothic, hvor jeg har pillet hullerne ud af fonten og givet det nogle penselstrøg i stedet. Alt, hvad jeg laver, prøver jeg at få til at se håndlavet ud. Alt maskinlavet er kedeligt, almindeligt og kan gentages. Det håndlavede er noget særligt.

Jeg laver mange linoleumssnit, så jeg har masser af sådan noget valse-afsæt, som jeg kunne bruge som sort-brunt snask til baggrunden. Det har jeg skannet ind og brugt som baggrund, så udtrykket bliver mindre mekaniseret, end det reelt altid vil være her i nutiden. Den lyse gule baggrund med struktur har jeg valgt for at fremkalde varme, en varme, der nogle gange er uudholdelig.

Det er altid forsiden, man taler mest om. Men for mig er bogryggen det vigtigste. Alt, hvad er er foregået i processen, akkumuleres her. Det er den, man ser, når den står på reolen. Her har den kæmpestore bogstaver, så den får personlighed og skiller sig ud fra de hvide blege rygge. Det er rart, at den har personlighed«.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden