Til at starte med var jeg lidt skeptisk, da jeg gav mig til at læse Kristina Stoltz’ nye roman, ’Cahun’, om den franske fotograf, forfatter og aktivist Lucy Schwob. Jeg kendte kun perifert til hende, altså Schwob, men fornemmede godt, at der var tale om en kunstner, der nok ville modsætte sig forestillingen om den biografiske roman som noget, der skulle kunne sige noget særligt om et menneske.

Skulle Stoltz nu til at leve sig ind i hendes tanker; ville romanen nu fortælle historien om denne franske avantgardekunstner og queer-pioner, der selv syntes at ville gøre op med den almindelige, lineære fortælling?